Gå til hoved-indhold
Lige nu mistænker teknikerne, at der er opstået en utæthed omkring brændstoftanken, der ligger i bunden af båden, og som førte til eksplosionen. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Lige nu mistænker teknikerne, at der er opstået en utæthed omkring brændstoftanken, der ligger i bunden af båden, og som førte til eksplosionen. Foto: Troels Lykke

RIB-båd eksploderer i Lillebælt - to mand kastet over bord

Eksplosionen var så kraftig, at bådens bund blev sprængt væk fra overdelen, så begge mænd blev kastet overbord. Det var af mærket Stinray Searaider 650, der kun havde sejlet 3 timer, erfarer motorbaadsnyt.dk

Af Troels Lykke |

To mænd på henholdsvis 48 og 50 år røg lørdag aften over bord fra en båd i Lillebælt mellem Den Nye og Den Gamle Lillebæltsbro, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Begge mænd blev kort efter reddet i land i Middelfart, hvor de ifølge Fyns Politi straks blev bragt til hospitalet til nærmere undersøgelse, skriver TV2 Fyn

De to mænd havde været ude og sejle i en RIB-båd, som er en båd med fast bund men en blød "overdel", hvor der sad en bådmotor på 175 hk.

På et tidspunkt er der øjensynligt sket en eksplosion i bunden af båden. 

Se foto af båden på Fyens.dk.

Begge kastet over bord

Eksplosionen var så kraftig, at bådens bund blev sprængt væk fra overdelen, så begge mænd blev kastet overbord.

En nærliggende sejler sprang i vandet og fik trukket begge i land. De bar begge redningsvest.

De to mænd skulle ifølge politiet sandsynligvis have fået skader på benene og muligvis også ryggen. 

Politiet har endnu ikke talt med de tilskadekomne mænd, men har nu bjærget båden for at undersøge den nærmere.

Lige nu mistænker teknikerne, at der er opstået en utæthed omkring brændstoftanken, der ligger i bunden af båden, og som førte til eksplosionen.

Helt ny båd - bund løsnede sig fra øvrig del

Båden var helt ny. Som båden lå i Nyhavn 2, så motoren intakt ud. Eksplosionen havde gjort, at bunden var ved helt at løsne sig fra den øvrige del af båden, skriver Fyens.dk.

Der lugtede fælt af benzin i området, og Trekantbrand besluttede sig for hurtigst muligt ved hjælp af en kran at få båden på land, da den begyndte at synke endnu mere og samtidig lækkede benzin.

Der var tale om en norskbygget Stingray Searaider 650 med 175 hk motor, forklarer Ralph Andersen fra Bavaria Forsikring, der skal dække totalskaden.

- Det kunne have gået helt galt med personskader, nu afventer vi politiets undersøgelse, forklarer Ralph Andersen til motorbaadsnyt.dk.

Det var to sejlere fra Fredericia, der var om bord. De er ifølge vores oplysninger på sygehuset stadig, men er ikke i livsfare.

Kilder: TV2 Fyn og Fyens.dk

content-loader
content-loader
content-loader