Verdens største bådudstilling boot vokser med ny hal i 2020
Vi var i sidste uge til 50 års fødselsdag hos Boot Düsseldorf, hvor vi talte med direktør for udstillingen, Petros Michelidakis. Danskerne er blandt de ti mest besøgende nationer.
Fra 19. til 27. januar går det atter løs på boot-udstillingen, verdens største bådudstilling.
Her bliver man aldrig skuffet. Her er nemlig alt, hvad sejler-hjertet kan begære.
Der er 2.000 udstillere fra 68 nationer til det 50. boot-show. Det er i Düsseldorf, at de store bådværfter derfor breaker deres nyheder.
Sidste år kom der 247.000 besøgende fra 102 lande. En udstilling, der dækkes af 2.000 journalister.
Ny hal
Allerede nu er der tæt på udsolgt af pladser til januar, og da udstillingen, der er på 220.000 kvadratmeter, er så populær, tager man konsekvensen af det og udvider med ekstra hal i 2020, fortalte Petros Michelidakis, som vi interviewer i videoen i toppen af artikel.
Vi var med alle Europas bådmedier til 50 års fødselsdag i Düsseldorf.
Først sejlede vi om aftenen på Rihnen, hvor vi fik en god snak med Bådmagasinet og Danske Tursejlere, og dagen efter var der pressemøde på Düsseldorfs fodboldstadion. Det lokale hold er i år rykket op i Bundesligaen, lød det.
Her var også foredrag om langturssejlads, windsurfing og om hvordan en britisk kvinde, Emily Penn, bekæmper plastic på verdenshavene. Et kæmpe problem.
Se video fra pressemødet her, hvor man ser 50 år tilbage, men også frem.
Emily Penn kæmper for bedre miljø til søs. Læs mere om hendes kamp for miljøet. Fotos og video: Troels Lykke