Gå til hoved-indhold
Langt over halvdelen af redningsmændene i Kystredningstjenesten arbejder frivilligt. Foto: Kystredningstjenesten / FacebookKort Nyt
Langt over halvdelen af redningsmændene i Kystredningstjenesten arbejder frivilligt. Foto: Kystredningstjenesten / Facebook

Her rykkede kystvagten ud i 2017 - hele 261 gange

Tallene er nu gjort op hos Kystredningstjenesten, der sidste år havde flere aktioner end i 2016. Samtidig er redningsmændene gennemsnitligt blevet halvandet minut hurtigere.

Af Sara Sulkjær |

261.

Så mange gange rykkede Kystredningstjenesten i 2017 ud til nødstedte sejlere på vandet. Det er 15 gange mere end i 2016, hvor redningstjenestens 21 stationer i alt deltog i 246 aktioner. 

Særligt langs den jyske vestkyst og Nordjyllands østkyst har der i det forgange år været mange redningsaktioner, mens også redningsmandskabet ved Djursland og Samsø har haft travlt, som det ses på billedet nederst i artiklen. 

Har reddet 31 liv

Modsat er det i høj grad nordjyderne og sejlerne ved Lolland-Falster, der har måttet tilkalde hjælp uden at være i en faretruende situation, såkaldt assistancehjælp. 

Selvom der i 2017 altså har været nok at se til for landets omkring 200 redningsmænd, er der ikke kommet flere redningsopgaver af direkte livsreddende karakter. Mens mandskabet i fjor reddede 31 liv, var det tal i 2016 oppe på 32. 

Heller ikke de nødstedte ændrer sig meget på ét år. 1/5 del af de personer, der tilkalder hjælp, er fortsat lystsejlere. Omkring 1/10 er fiskere, mens også surferne langs de danske kyster har haft brug for hjælp i både 2016 og 2017. 

Redningsfolk er blevet hurtigere

Men måske er redningsfolkene til gengæld begyndt at bruge flere dage i fitnesscentret i 2017. Året før tog det således omkring 10 minutter gennemsnitsligt fra alarmen lød, til det første mandskab var på vandet. 

I 2017 blev der kappet halvandet minut af den tid, da de første redningsfolk efter blot 8,5 minut var på vej mod de nødstedte. 

Se herunder oversigten over Kystredningstjenestens opgaver i 2017. De lilla markeringer er redningsopgaver, mens de grønne er allianceopgaver. 

Kystredningstjenesten har ikke stationer i farvandet omkring Det Sydfynske Øhav og Sjælland. Her varetager Dansk Søredningsselskab i stedet redningen. Foto: Kystredningstjenesten / Facebook

content-loader
content-loader
content-loader