Gå til hoved-indhold
Melges 24 med Kim Haugaard og Joachim Dichmann blev hurtigste båd i årets sejlads, som kun bestod af én etape. Foto: Pantaenius/Niels KjeldsenKapsejlads
Melges 24 med Kim Haugaard og Joachim Dichmann blev hurtigste båd i årets sejlads, som kun bestod af én etape. Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

Ingen overalt-vinder kåret på AFI Marine 2Star Race i Aarhus

Vindstille weekend, afkortet bane og ingen både, som nåede i mål inden for tidsfristen på søndagens etape af AFI Marine 2Star 2018, hvilket fjernede Folkebådenes chance for at genvinde pokalen.

Af Troels Lykke |

Der var komplicerede startforhold ved Ballen søndag morgen – to starter måtte helt opgives.

Sejlerne blev her til morgen mødt med vindstille og nordgående strøm, da de stod op efter en særdeles vellykket aften på restaurant Dokken i Ballen.

Store både kom ikke over linjen

Ved de første starter af de mindre både ud for Ballen var der lige præcis vind nok til, at de mindre både kunne snige sig over startlinjen og begive sig sydover mod sydspidsen af Samsø.

Senere forsvandt vinden helt, samtidig med at modstrømmen tog til i styrke. Derfor var der stor frustrationen hos både sejlere og baneleder, Niels Bægaard, da de vanskelige forhold gjorde det umuligt for de større både overhovedet at komme over startlinjen, og man derfor var nødt til at annullere fjerde og femte start.

De største både kunne derefter vende snuden direkte mod Århus, uden mulighed for at få gennemført 2. etape af kapsejladsen, AFI Marine 2Star Race 2018.

Lørdagens resultat af første etape afgørende

Det blev en lang søndag for alle tilmeldte i AFI Marine 2Star Race. Mens flere af de store både, som havde fået annulleret deres starter, valgte at sejle direkte fra Ballen og til deres hjemhavn, kæmpede de ca. 75 mindre både, som var startet, for at komme i mål inden tidsfristens udløb.

Arrangørerne have lavet en ændring i sejladsbestemmelserne, som gjorde det muligt for dem at afkorte banen, når sejlerne kom til Tunø. Da sejlerne nåede hertil, var der endeligt kommet vind igennem, og arrangørerne satsede på, at vinden ville holde sig stabil.

Kort efter de første både havde passeret Tunø flovede vinden af igen, og resten af dagen blev en lang kamp for sejlerne for at nå i mål indenfor tidsfristen.

Ingen både i mål inde for tidsfristen

Selv om arrangørerne gjorde sit, og afkortede banen kort før Århus, så lykkedes det ikke at få nogle både i mål på søndagens anden etape af sejladsen inden for tidsfristen.

Derfor blev det lørdagens afkortede sejlads, som blev den eneste tællende i det samlede resultat.

Danmarks ældste kapsejladstrofæ, Damernes Ærespokal v/Landsudstillingen fra 1886 fandt ingen vinder

Den amputerede sejlads, og det faktum, at det var umuligt at starte de sidste to starter søndag morgen p.g.a. vindstille og modstrøm medførte, at juryen traf afgørelse om, at vandrepokalen for den samlede overaltsejr ikke kunne uddeles.

En skuffet Haugaard

En af søndagens største tabere var måske Kim Haugaard og Joachim Dichmann. De førte efter lørdagen i deres Melges 24 kampen om overaltsejren i AFI Marine 2Star Race 2018. 

Tidligt søndag aften udtalte Kim Haugaard stor skuffelse over, at han var blevet frarøvet muligheden for at vinde den samlede sejr, da arrangørerne valgte at opgive forsøget på at starte den sidste start.

Han følte sig sikker på, at han i den letdrevne Melges 24 sagtens kunne have kommet over startlinjen ved Ballen, og derefter havde haft en chance for at komme i mål inden for tidsfristen, og dermed sikre sig overaltsejren, og hjemføre den gamle vandrepræmie til Nyborg.

Mange udgik

De svage vindforhold og udsigten til måske slet ikke at blive taget i mål gjorde da også, at mange af deltagerne valgte at udgå og sejle direkte hjem.

Det var derfor en lidt mellemfornøjet stævneleder Kennet Meier-Andersen, som ved præmieoverrækkelsen fortalte, at han ikke kunne mindes, at der havde være så få til stede ved en præmieoverrækkelse til en AFI Marine 2Star-sejlads.

Spækhuggerfeltet var med 13 både til start det største løb i AFI Marine 2Star-sejladsen. Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

Spækhuggeren ”Pillen” med Povl Friis og Rob Boswell vandt det store Spækhuggerløb. Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

H.C Erbs kom i mål som nummer to ved Vejrø på lørdages afgørende etape. Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

Melges 24 med Kim Haugaard og Joachim Dichmann blev hurtigste båd i årets sejlads, som kun bestod af én etape. Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

Kasper Wedersø og Allan Lester Kierkegaard kom først over målstregen på søndagens etape – blot for at konstatere, at de ikke var nået i mål indenfor tidsfristen. Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

Michael Friedrich og Torben M. Hansen kom til at vente for længe på, at vinden kom igennem, og da det endelig skete, var det for sent. Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

Stævneleder Kenneth Meier-Andersen beklagede sig over, at vejret havde været alt for godt til, at man kunne gennemføre kapsejlsejladsen AFI Marine 2Star 2018. Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

Melges 24 med Kim Haugaard og Joachim Dichmann blev hurtigste båd i årets sejlads, som kun bestod af én etape. Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

content-loader
content-loader
content-loader