Fast40+ både skal bygges i England når Rán-hold flytter
Skype-opfinder Niklas Zennstrom flytter sit Rán-hold fra Middelhavet til England, hvor nye Fast40+ skal erstatte TP52. Den tjekkede Fast40+ får enklere dækudstyr og er baseret på IRC-reglen.
IT-entreprenør, svenske Niklas Zennstrom, manden bag Skype (sammen med danske Janus Friis) gør nu noget utraditionelt.
For til trods for stor støtte til TP52-klassen, har Zennstrom valgt at flytte Rán-holdet fra Middelhavet til England, skriver seilmagasinet.no.
Baseret på IRC
Zennstroms hold har blandt andet vundet Fastnet Race, Caribbean 600, og World Cups i både TP52 og Maxi 72.
Med flytningen øger Zennstrom niveauet, når Fast40+ bådene bliver bygget. Bådene taler for IRC-reglen, og sidste år var der 15 Fast40+ både i England. Både TP52 og Fast40+, er designet af Carkeek. Mens TP52 fulgte boksreglen, er Fast40+ baseret på IRC.
Enkelt dækudstyr
Den nye Fast40+ er bygget i prepreg carbon, og der er forsøgt at spare på vægten hvor det er muligt, hvilket har ført til mere enkelt dækudstyr.
Fast40+ har ikke nogen genuaskinne, og faldet bliver låst i mastetoppen for at reducere antallet af aflastere på dækket. Derudover er der også elmotor ombord, istedet for dieselmotor.
Fast40+ forventes at være sejlklar i slutningen af april.