Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Mand over bord på førende Scallywag

Besætningen på Scallywag fik pulsen op, da Alex Gough blev skyllet over bord i Volvo Ocean Race uden redningsvest. Knap 20 sømil efter Scallywag ligger Vestas på fjerdepladsen.

Af Sara Sulkjær |

Efter flere stille dage i doldrum-bæltet opstod der i dag drama ombord på Scallywag-båden i Volvo Ocean Race. Omkring middag lokal tid blev Alex Gough skyllet overbord under et sejlskift. 

Den uerfarne Volvo-sejler havde glemt at informere resten af teamet om, at han bevægede sig ud på outriggeren, da uheldet indtraf: 

- Jeg var temmelig dum, men heldigvis var de andre klar. De vendte hurtigt om, forklarer Alex Gough til volvooceanrace.com. 

Kunne have være anderledes

Syv minutter tog det det førende Volvo-hold at få teamkollegaen, der hverken bar livline eller redningsvest, ombord på VO65'eren. Takket være fine vejforhold med 15-20 knobs vind var det en forholdsvis enkel sag at få den uheldige sejler i sikkerhed. 

Men det kunne meget vel have været anderledes ud under, understreger Scallywag-skipperen: 

- Det vigtigste er, at vi fik ham tilbage ombord. Han er i sikkerhed. Men jeg tror, det har vist alle, hvor svært det er at se en person i vandet. Selv på en solrig dag, 18 knobs vind... Du har ikke lyst til at gøre det i 20 knob i mørke, fortæller David Witt. 

Sehested er toer

Selvom Scallywag-båden måtte bruge dyrebare minutter på at samle Alex Gough op af vandet, ligger de endnu i spidsen i det syv både store Volvo-felt. 

Et felt, der efter flere dages vindstille i doldrum-bæltet nu igen har fart i bådene. Med 2300 sømil til mållinjen i Hong Kong har AkzoNobel med danske Nicolai Sehested ombord indtaget andenpladsen. 

Teamet har 18,7 sømil til førstepladsen, mens den dansk-amerikanske Vestas-båd ligger på fjerdepladsen med 42,8 sømil til Scallywag søndag kl. 13.49.  

content-loader
content-loader
content-loader