Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Line Markert fra Dansk Sejlunion. - Ruterne på sejlerlivets søkort er lige så talrige og unikke, som vi er sejlere, siger hun. Foto: Dansk Sejlunion

Rød tråd i sejlerlivet er vigtig siger formand for Dansk Sejlunion

Der skal være en rød tråd i sejlerlivet, uanset alder, interesser, færdigheder, og hvor man i øvrigt er på vej hen, fortæller DS-formand Line Makert, før Klubkonference i Vingsted i dag.

Af Troels Lykke |

Line Markert skriver formandblog før Klubkonference, der starter i dag og slutter i morgen 17. november. Her er et uddrag.

Et væsentligt fokus for den nye strategi er at skabe et overskueligt "søkort", som kan hjælpe hver enkelt sejler til at navigere sin egen rute gennem sejlerlivet.

Der skal være en rød tråd i sejlerlivet - uanset alder, interesser, færdigheder, og hvor man i øvrigt er på vej hen.

Ruterne på sejlerlivets søkort er lige så talrige og unikke, som vi er sejlere.

Finde sig selv på søkortet

Derfor er det vigtigt, at hver enkelt sejler og hver enkelt klub kan finde sig selv på søkortet og se, hvor let det er at fortsætte eller skifte kurs, hvis man bliver optaget af noget nyt, eller hvis noget udefra påvirker sejlerlivet.

Ja, jeg medgiver, det kan lyde lidt højtravende, men kunsten for Dansk Sejlunion er - sammen med klubberne - at gøre søkortet konkret og praktisk anvendeligt for klubber og sejlere.

Uddannelse gennem hele sejlerlivet  

Et væsentligt fundament for strategien bliver uddannelse – gennem hele sejlerlivet.

Vi er allerede godt i gang med at skabe mange gode tilbud om sejleruddannelse og -efteruddannelse. Og vi arbejder hårdt for at blive endnu bedre til at hjælpe klubberne med at udvikle og vedligeholde gode tilbud til medlemmer, som ønsker at dygtiggøre sig.

Højsæson for uddannelse

Vi har taget hul på vinterhalvåret - som i Dansk Sejlunion-regi er højsæson for uddannelse. Lige nu ligger udbuddet af kurser og uddannelser klar på mit.sejlsport.dk.

Overvej, om der i jeres klub er et par frivillige, der kan løfte klubbens kvalitet med fx en instruktør- eller træneruddannelse.

Og når vi taler uddannelse - velkommen til Urd Kornø Rasmussen, fra 14. november ny bredde- og uddannelseskonsulent i Dansk Sejlunion. Urd kan du møde første gang på Klubkonferencen.

Sejlerhilsen 

Line 

Kilde. sejlsport.dk

content-loader
content-loader
content-loader