Gå til hoved-indhold
Faurby Yachts garanterer, at båden klarer sig trods grundstødning. - Kølen og befæstigelsen er designet, så den er rigtig god til at optage og fordele kraften ved en grundstødning, med minimal skade til følge, siger Thomas Dan Hougaard fra Faurby Yachts.Kort Nyt
- Kølen og befæstigelsen er designet, så den er rigtig god til at optage og fordele kraften ved en grundstødning, med minimal skade til følge, siger Thomas Dan Hougaard fra Faurby Yachts.

Faurby 460E sejler - se de første fotos

Faurby 460E er solgt til en familie fra Schweiz, men båden kommer til at ligge to år i Fredericia, før den sejles til Middelhavet. Nu er den testet.

 

Af Troels Lykke |

Faurby 460E er designet til at være slank og hurtig. Den vejer, ifølge værftet ved Kolding, 10 til 30 procent mindre end sammenlignelige både – og er dermed hurtigere og nemmere at håndtere for en lille besætning.

Alligevel byder den på god plads til 6 voksne om bord, og vil sejle fantastisk på alle kurser, fortæller Faurby.

Skroget der er støbt med vinylester, med bundramme i stål og den ”direkte” opbygning hvor skotter og anden aptering bygges op og støbes fast direkte på skroget, betyder at Faurby 460E er en let, stærk og stiv båd.

Designet af Lars Olsen

Båden håndbygges på Faurby værftet i Lunderskov ved Kolding i Danmark, hvor skroget støbes og hvor skotter, døre og andre træ-dele alle fremstilles på værftet.

Båden er designet af den kendte danske designer Lars Olsen fra CDE Danish Marine Design.

Prisen er på 4.599.000 kr. søsat rigget og sejlklar.

Der er verdenspremiere for Faurby 460E på Marstrand Boat Show og efterfølgende i Ishøj.

Faurby 460E er lynhurtig, springer super hurtigt i gang, er let og præcis på roret  - sejler som en Faurby, forklarer Thomas Dan Hougaard til minbaad.dk.

Alle fald og trimliner er ført tilbage til cockpittet, og det brede dæk er helt fri for liner og beslag man kan falde over. Båden håndteres nemt af en lille besætning

- Det er første Faurby med 2 rat, udklapbar badeplatform, skrogvinduer og integreret bovspryd. Bovsprydet er med integreret stævnstige, så man let kommer om bord. Cockpitbænkene i det store cockpit er 2 m lange, og man finder plads til 6-8 personer omkring cockpitbordet, siger Hougaard.

Specifikationer Faurby 460E

LOA 14,70 m

Længde skrog 13,95 m

Længde vandlinje 12,70 m

Bredde 3,90 m

Bredde vandlinje 2,96 m

Dybgang 2,25 m (Option fra 2,00 til 2,70 m)

Displacement 9.500 kg

Kølvægt 3.900 kg (41%)

Sejlareal krydsstel 109 m2

Pris 4.599.000 kr.

www.faurby.dk

Lækkert teakdæk ses på den nye Faurby 460E.

Bemærk stævnen, der ikke er helt lodret, men mere traditionel, hvilket viser det er en Faurby. Elvstrøm Sails leverer lette Epex-sejl til båden.

Et bredt sidedæk gør det let at komme frem på fordækket.

Forstagsrullen er pænt gemt væk under dæk.

content-loader
content-loader
content-loader