Kæntrede to kilometer fra Hirtshals Fyr - svømmede selv i land
Da båd gik ned ud for Hirtshals blev der sendt redningsbåd ud, men to nødstedte sejlere, svømmede selv i land.
Af Troels Lykke |
Ambulancer tog imod forkomne personer efter forlis ud for Hirtshals.
To forkomne personer er søndag eftermiddag kommet i land ved Hirtshals, efter at deres båd kæntrede på havet. Det oplyser Forsvarets Operationstjeneste til TV2.
Ambulancer er blevet tilkaldt, og desuden leder redningsstationen i Hirtshals efter båden.
Det var midt på eftermiddagen, at en person på land slog alarm om de to i nød på havet, skriver TV2
Redningsbåden satte kurs mod de nødstedte, men kort efter lykkedes det for dem selv at svømme i land ved Hirtshals Fyr. De var temmelig afkølede, lyder den første melding.
Kilde. TV 2


Hirtshals Fyr. Foto: Troels Lykke

