Gå til hoved-indhold
Det danske SAP-team er en del af den udfordrende Extreme Sailing Series, hvor i alt syv teams stiller til start. Foto: PR-fotoKapsejlads
Det danske SAP-team er en del af den udfordrende Extreme Sailing Series, hvor i alt syv teams stiller til start. Foto: PR-foto

Profferne Gram-Hansen og Køstner analyserer hele dage på land

Rasmus Køstner og Jes Gram-Hansen fra SAP Extreme Sailing Team starter og slutter sejldagene med analyser. Oplysninger om foils får GC 32-sejlerne også. Minbaad.dk møder duoen i Aarhus.

Af Sara Sulkjær |

Uendelige resultatlister fra diverse sejlsportsstævner verden over findes hos softwaregiganten SAP. Men statistikkerne stopper langt fra her. 

Mere specifikke og detaljerede oplysninger om sejlernes performance kan også hentes hos det populære site. Noget, flere af Danmarks bedste sejlere benytter sig af: 

- Når vi har afsluttet en event, bruger vi typisk en dags analyse per sejldag, forklarer Rasmus Køstner, co-skipper på SAP's team i Extreme Sailing Series.

Vigtige oplysninger om foils 

Ikke mindst i serien, hvor der sejles i foilende GC32-katamaraner, er analyseværktøjet af stor værdi. For at holde udgifterne i bund er det nemlig kun tilladt de forskellige teams at træne i begrænsede perioder: 

- Analyseredskaberne får selvfølgelig en endnu større betydning. Det er de meget små detaljer, vi går ned i, men også dem der i sidste ende kan gøre forskellen, forklarer Køstner, der med SAP-teamet i øjeblikket ligger samlet toer i serien. 

Primært farten, retningen og oplysninger om mærkerundinger kan hentes i SAP's analysesystemer, mens SAP's sejlteam desuden har adgang til informationer om deres foils' højde og hældning: 

- Alle de vigtige ting kan vi enten tracke eller logge. Vi bruger det så meget, som muligt, understreger Rasmus Køstner. 

Nødvendig analyse for professionelle  

For de dygtige sejlere er det da også vanskeligt at pege fingre af analyseprogrammet - i hvert fald når der kapsejles på professionelt niveau:

 - Der, hvor vi er, er det nødvendigt for at opnå den nødvendige detaljegrad. Med værktøjerne får vi frigivet en masse tid, som vi ellers ville bruge på de mere trivielle opgaver, forklarer Køstner og suppleres af sin coach, Jes Gram-Hansen: 

 - Vi vil altid prioritere tid på vandet. Ingen tvinger os til at bruge analyseværktøjerne, så det finder egentlig en meget fin balance, understreger træneren.   

Ikke nok med, at teamet kan finde oplysninger om deres egen præstation på vandet, kan de samtidig hente information og sammenligne deres præstation med modstandernes.

Oplysninger, der ligger åbne for alle og derfor ikke giver nogle sejlere en fordel fremfor andre. 

Starter og slutter med analyse 

Samtidig er analyseværktøjerne produceret således, at de enkelt kan hentes ned. Det skaber et ligeligt udgangspunkt for sejlerne, der kommer med vidt forskellige baggrunde:   

- Man behøver langt fra at have en uddannelse som programmør eller lignende. Jeg synes egentlig, at størstedelen af programmerne er ret nemme at gennemskue, forklarer Rasmus Køstner. 

Den 24.-27. august skal SAP-teamet på vandet igen, hvor de i engelske Cardiff skal forsøge at hente det ene point, der skiller dem og førstepladsen. 

Som ved de øvrige events vil teamet her hver aften mødes på land, hvor en analytisk gennemgang den næste time vil være på programmet. Næste formiddag analyseres igen, således at der skabes et klart fokus for dagens sejladser. 

Præcise statistikker om den målte fart banen igennem kan hentes hos SAP. Her var det danske SAP-team hurtigst. Foto: Rasmus Køstner

Statistikken viser holdenes ride height, hvor højt der flyves over vandet med foils. Her ses det, hvordan SAP er hurtigere end Oman Air og Alinghi til at komme på foilen, men til gengæld flyver lidt lavere. Foto: Rasmus Køstner

content-loader
content-loader
content-loader