Gå til hoved-indhold
Fornylig lukkede BådNyt, nu lukker SEJLER også. Det er blevet dyrt at drive et print-magasin på grund af dyr port fra Postnord. Foto: Dansk SejlunionSejlklubber
Fornylig lukkede BådNyt, nu lukker SEJLER også. Det er blevet rasende dyrt at drive et print-magasin på grund af eksplosiv dyr porto fra Postnord. Foto: Dansk Sejlunion

BREAKING. Dansk Sejlunion lukker medlemsbladet SEJLER

Eksplosiv stigning i portoudgifter fører til lukning. SEJLER afløses af tre forskellige, digitale nyhedsbreve. Bladet udkom i 40.000 eksemplarer til medlemmer af Dansk Sejlunion.

 

Af Troels Lykke |

Inden for de nærmeste dage lander Dansk Sejlunions medlemsblad SEJLER i omkring 40.000 postkasser landet over. Det bliver samtidig den sidste udgave af bladet. 

Det fortæller Dansk Sejlunion til bådpressen.

Den direkte årsag er en markant stigning i bladets distributionsomkostninger, og det har fået Dansk Sejlunions bestyrelse til at træffe beslutning om at lukke bladet. 

"Det har været en svær og tung afgørelse. Vi ved, at SEJLER er værdsat hos mange sejlere som et blad, der giver et bredt overblik over klub- og sejlerlivet i Danmark og samtidig pirrer sejlerdrømmen," siger Dansk Sejlunions formand, Line Markert. 

Aktiviteter frem for porto

"Men i bestyrelsen vil vi hellere bruge penge på aktiviteter frem for porto. Med SEJLER står vi foran at skulle finde rundt regnet 100.000 kr. ekstra for hver fremtidig udgivelse. Vi er overbeviste om, at vi kan få bedre og mere målrettet kommunikation for de samme penge." 

PostNord afskaffede fra årsskiftet omdelingen af adresseløse forsendelser. Der findes alternative løsninger, men de har alle det til fælles, at prisen for at udsende et blad som SEJLER stiger eksplosivt. 

"Nu omlægger vi vores kommunikation. Fremover udgiver vi tre forskellige nyhedsbreve på e-mail. De dækker meget af det samme indhold som SEJLER, men med nyhedsbreve kan vi ramme den enkelte sejlers interesser mere præcist. Vi kommer tættere på vores brugere, og det er vigtigt for os," fastslår Line Markert.  

Tilmelding er åben

De tre nyhedsbreve får navnene FRITIDSSEJLER (for tursejlere og bådejere), KLUBLIV (for frivillige og klubaktive) og KAPSEJLER (for de sportsligt aktive). 

Nyhedsbrevene vil hver især udkomme fire-seks gange årligt. De er gratis at modtage.

Tilmeldingen til ét eller flere nyhedsbreve er åben nu - og foregår via nyhedsbreve.sejlsport.dk

Iker Martinez-sagen med Nacra 17 snyd: Sejlsportens omdømme er på spil

"Vi bliver nødt til at slå hårdt ned og sikre, at det ikke betaler sig at snyde," fastslår Dansk Sejlunions formand, Line Market, i en kommentar til Iker Martinez-sagen. Den spanske sejler blev ved sidste års VM i Aarhus afsløret i at stille op med en båd, hvor der var snydt med sværdkisten.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites