Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Båtnytt blev startet under det store bådboom i 60erne. Bladet var, som Bådnyt i Danmark var, kendt for sine dygtige og fagrige journalister. Arkivfoto

Endnu et bådblad nedlægges

Tendensen er klar. Færre og færre sejlere køber bådblade. Det går nu ud over det svenske magasin Båtnytt, der ejes af Egmont. For få måneder siden lukkede det danske BådNyt.

Af Troels Lykke |

Fysiske bådblade lider atter døden i Norden. Herhjemme skete det i år da danske BådNyt indgik i Bådmagasinet.

Nu bliver det svenske magasin Båtnytt  en del af Praktisk Båtägande fra og med januar 2019, skriver norske seilmagasinet.no.

Dermed forsvinder endnu et bådblad fra det svenske marked. Tidligere blev det svenske magasin Båtägere lagt sammen med BåtNytt, mens Segling blev nedlagt i 2013.

Båtnytt startede i bådboom i 60erne

Egmont, der ejer Båtnytt fortæller til pressen:

– For at være stærke på det hårde bådbladsmarked samles fokus nu gennem en titel, det sker ved at lade gå Båtnytt indgå i Praktisk Båtägande.

Båtnytt blev startet under det store bådboom i 60erne. Bladet var, som Bådnyt i Danmark var, kendt for sine dygtige og fagrige journalister.

Færre læsere - færre annoncer

I storhedstiden kom Båtnytt med et månedlig oplag på over 50.000 eksemplarer, skiver svenske Båtliv.

Årsagen til sammenlægninger, der sker verden over for fysiske blade, sker efter svigtende annonceindtægter, nedgang i løssalg og svigtende læsere, der i højere grad finder deres nyheder på netmagasiner og på facebook, der er i vækst med både flere læsere og annoncer.

content-loader
content-loader
content-loader