Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Sådan ser det ud i Marstrand Boat Show. PR-foto

Se både og udstyr i Marstrand og hos Hallberg-Rassy på Orust

I dag og frem til søndag 26. august er der Åbent Værft hos Halberg Rassy på Orust samt Marstrand Boat Show. Danske VetusOnline.dk møder også op begge steder.

Af Troels Lykke |

Som tidligere år drager VetusOnline.dk fra Ry igen til Sverige, og det opfordrer firmaet også danskerne til at gøre.

For der er mulighed for at slå to fluer med et smæk i denne weekend, hvor der er Åbent Værft hos Halberg Rassy samt Marstrand Boat Show.

- Sidste boat show blev besøgt af mere end 30.000 i 2017, forklarer Christian Glass fra VetusOnline.dk til minbaad.dk.

- Umiddelbart kan det lyde underligt at lægge to store udstillinger i samme weekend og med kun en time i bil fra den ene til den anden, og jeg har ikke svaret, fortæller Christian Glass videre. 

Den svenske interesseorganisation SWEBOAT var indtil 2016 medarrangør hos Halberg Rassy, men fra 2017 besluttede de sig for at starte Marstrand Boatshow.

Det skal vi ikke være kede af - nu kan man få endnu flere spændende oplevelser på én og samme weekend.

To shows er meget forskellige

Halberg Rassy har på deres værft i Ellos på skærgårds-øen Orust udstilling af egne både, men andre mærker er også repræsenteret. Det er især sejlbåde, der er mange af.

- På land finder man mange udstillere, som glade fremviser deres bådudstyr. Besøg hos Halberg Rassy er hyggeligt, der et lidt lilleby stemning og en rolig afslappet atmosfære, her er tempoet sat på lav, fortæller Christian Glass.

På værftet er opstillet madboder og telte, hvor du kan hvile fødderne og få en dejlig velsmagende anretning, alt imens du ser sejlerlivet passere forbi. Det er ikke så ringe.

Mere end 220 både i Marstrand

Marstrand er en flot by med borg, caféer, stor havn og hyggelige gader og huser nu også den største flydende bådudstilling på den svenske vestkyst.

Mere end 220 både udstilles, og på land finder man den store udstilling af udstyr til båden og naturligvis også dejlig sejlerbeklædning til dig selv.

- Perfekt til en weekendtur, åbent 24.-26. august både i Ellös og i Marstrand. Så find et godt sted at overnatte og se begge messer - det er umagen værd, måske møder du VetusOnline.dk på turen, fortæller Christian Glass.

Sådan ser det ud på Orust, hvor Hallberg-Rassy står bag og blandt andet viser deres verdenspremiere Hallberg-Rassy 57 frem. PR-foto

Sejlsportsligaen starter sæsonen ud med nye både og regler

Med få dage til sæsonstart for de danske ligasejlere, er der for alvor travlt i Lynæs Havn, hvor sæsonen skydes i gang lørdag den 25. maj. De spritnye J/70'ere er klar og det samme er et nyt regelsæt, for at få den danske liga på samme niveau som de udenlandske ligaer.

Afstemning

Hvor tit træner du din fysik?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites