Gå til hoved-indhold
Havne
Klar skiltning af garanteret plads-bredde på hver eneste plads gør, at man ikke længere behøver at prøve sig frem” om nu pladsen er bred nok. Foto: Visit Sønderborg

Sønderborg: Betaling efter bredden giver bedre hensyn til store både

Instruksen til gæsterne lyder: Vælg en “grøn” (fri) plads hvis bredde-angivelse er større eller lig med bredden af båden. Behov for bredere pladser i Sønderborg Lystbådehavn.

 

Af Troels Lykke |

Resultaterne af brugerundersøgelsen som Sønderborg Lystbådehavn gennemførte i foråret 2017, påpegede blandt andet et behov for flere store pladser.

Derfor har havnen lavet gæstebetalingen om fra bådlængde betaling til pladsbredde betaling.

Med denne ændring forventer vi at løse noget af det problem samt at gøre havnen i Sønderjylland endnu mere brugervenlig, fortæller havnemester Poul Anker og Hans Viggaard fra Sønderborg Lystbådehavn.

De fortæller videre til minbaad.dk om deres seneste tiltag.

Ulemper ved gæstebetaling efter bådslængde

Små både tager en stor plads, og reducerer dermed udvalget af tilgængelige pladser for de større både

Små både får måske fejlagtigt valgt en for bred plads og har derved svært ved at få lagt begge agterfortøjninger på.

De store både kan ikke finde plads

Havnemesteren Poul Anker i Sønderborg mangler store pladser, så han opsøger efterfølgende de små både som ligger på en stor plads.

Typisk er disse kede af nu at skulle flytte til en anden plads; dels er der nu færre pladser til rådighed, og sejleren synes jo ikke om at skulle i gang med ekstra havnemanøvrer, fx midt i maden osv.

Ergo kan der meget nemt komme en lidt negativ dialog imellem havnemester og gæstesejler, stik modsat af hvad vi tilstræber.

Fordele ved det nye system - betalinger efter pladsbredde

Fuldstændigt frit slag for gæsten hvor i havnen man vil ligge, så længe pladsen er grøn, båden ikke rager bagud af pladsen, blokerer for indsejling med videre.

Når man først har lagt sig på en grøn plads, bliver man ikke senere bedt om at flytte sig - altså ingen negativ dialog imellem gæstesejler og havnemester (så længe båden ikke rager bagud af pladsen, blokerer for indsejling med videre.

Forventeligt flere frie pladser til de store både. Desforuden er vi i gang med at etablere flere store pladser.

Uændret pris for langt de fleste både i forhold til sidste år så længe man vælger en plads i passende bredde (særligt lange/slanke både vil se et prisfald, mens særligt bredde både kan opleve en lille prisstigning)

Klar skiltning - så man ikke skal prøve sig frem

Klar skiltning af garanteret plads-bredde på hver eneste plads gør, at man ikke længere behøver at prøve sig frem” om nu pladsen er bred nok.

Specielt sejlere i lejet båd oplever vi har svært ved at bedømme pladsbredderne på øjemål, og de må ofte prøve sig lidt frem inden de finder en passende plads. Det er til gene for sejleren, skubber pælene løse og ridser bådene.

Oversigt på havnens hjemmeside over samtlige pladser i havnen som ”er bredde nok til min båd” (endnu ikke lagt på hjemmesiden)

Både der vælger at lægge sig på en langskibs-plads betaler efter bredden af deres båd (nærmeste højere plads-bredde), dog minimum 250 kr.

Dermed giver vi et incitament til de mindre både om at lægge sig i en bås, hvilket bidrager til at vi forventeligt får flere langskibs pladser fri til de større både.

Fakta om Sønderborg Lystbådehavn

Lige knap 600 pladser

Med godt 13.000 overnatningsbåde pr. år, er Sønderborg Lystbådehavn en af landets største lystbådehavne

Super placering i forhold til det Sydfynske øhav, Flensborg Fjord, Tyskerkysten imod Slien og Kiel samt Alssund. Gå afstand til byen med masser af indkøbsmuligheder samt mange kulturtilbud for store som små

Ligger lige ved skov og strand

Sønderborg Lystbådehavn blev i 2013 overtaget fra kommunen af brugerne på en 50-årig lejekontrakt, og drives som et Amba

content-loader
content-loader
content-loader