Gå til hoved-indhold
Årets verdensmesterskab har i let vind krævet stor tålmodighed fra sejlernes side. Foto: Finn World Masters 2018Kapsejlads
Årets verdensmesterskab har i let vind krævet stor tålmodighed fra sejlernes side. Foto: Finn World Masters 2018

Finn: Medstrøm på kryds gav mange omstarter på finaledagen

Udfordrende strøm- og vindforhold slog ikke den tidligere OL-vinder, Jose Luis Doreste, ud ved VM for Masters-sejlere. Otto Strandvig slutter som bedste dansker som nr. 46.

Af Sara Sulkjær |

Mindst én sejlads skulle fredag skydes i gang ved Masters-sejlernes verdensmesterskab i Finnjollen, hvis stævnet skulle godkendes officielt. 

Det lykkedes. I 4-7 sekundmeter blev de 339 Finnsejlere sendt ud på to sejladser i spanske El Balis - dog ikke uden problemer: 

- Medstrøm på kryds gav mange omstarter og en del black flags, skriver Finnsejler Otto Strandvig om dagens sejladser. 

BM-sejl gik godt 

Med placeringer som nummer 12 og 15 står KDY-sejleren samtidig bag fredagens flotteste, danske placeringer, hvilket ligeledes sikrer ham titlen som bedste dansker på en samlet 46. plads.  

- Torden oppe i bjergene, og store bølger i forhold til vinden. Bojsen-Møller-sejlet gik som vanligt godt både i det lette og i mellemluft, forklarer Strandvig. 

I kølvandet på den erfarne sejler følger Jens Kristan Andersen på en 79. plads. Med 82 nettopoint slutter han á point med 78. pladsen. 

Erfaren OL-sejler bedst

I en springende vind måtte banen samtidig lægges om flere gange. Noget, OL-mesteren fra 1988, Jose Luis Doreste, klarede så godt, at han kan løfte VM-pokalen. 

En 6. og 2. plads i dagens sejladser er således nok til at sikre spanieren titlen foran Antonio Poncell fra Chile og italienske Giacomo Giovanelli, der begge slutter med otte point. 

Se de danske placeringer herunder: 

46: Otto Strandvig

79: Jens Kristian Andersen

159: Jan Peetz

290: Flemming Bender Jensen

De samlede resultater kan ses her

content-loader
content-loader
content-loader