Gå til hoved-indhold
Søren Dulong Andreasen fra Hellerup Sejlklub er tilbage efter et år på land med en rygskade, men stadig må han tælles blandt favoritterne til titlen.Kapsejlads
Søren Dulong Andreasen fra Hellerup Sejlklub er tilbage efter et år på land med en rygskade, men stadig må han tælles blandt favoritterne til titlen.

Søren Dulong Andreasen klar igen til Contender-EM

Der bliver nu Contender-EM på Gardasøen med 142 joller. Skal Søren Dulong Andreasen genvinde titlen efter skadespause?

Af Jon Møgelhøj, Contendersejler fra Skovshoved Sejlklub |

Det kan godt være at contenderen er et australsk design fra 1960’erne, men det er på de italienske bjergsøer at den hurtige en-mands-trapez-jolle virkelig kommer til sin ret.

Med det sædvanlige 8-10 m/s, fladt varmt vand med en smuk baggrund fås contendersejlads sjældent bedre.

Og det er netop her - på Gardasøen - at der i den kommende uge skal dystes om EM-medaljer i klassen, som nok tæller ca. 30 joller i Danmark, men virkelig er stor i eksempelvis Italien.

Søren Dulong Andreasen tilbage efter rygskade

Der er syv danske contedere med til EM. Blandt dem, vi kan forvente at blande sig i toppen af feltet er den tidligere verdens- og europamester Søren Dulong Andreasen fra Hellerup.

Han er tilbage efter et år på land med en rygskade. Trods dette må han tælles blandt favoritterne til titlen. 

Udover danskeren, så må der blandt favoritterne nævnes den forsvarende mester fra England, Simon Mussell, som du sejler bedst, når det virkelig blæser.

Skulle det blive letvejrsejlads, så kan den lille lette tysker Max Billerbeck også blande sig helt i toppen. Derudover bliver det spændende at se om de to italienere Davide Fontana og Luca Bonezzi kan udnytte sig af hjemmebanefordelen. 

Øvrige danske sejlere:

Fra Aarhus: Henning Wermuth og Torben Bjørnholt

Fra Hellerup: Frank Stigborg og Torben Sparre Petersen

Fra Kaløvig: Claus Litzinger

Fra Roskilde: Ole Lahn Stangenberg

Der er tilmeldt 142 joller til stævnet, som har første start på mandag og slutter efter (forhåbentligt) 10 sejladser fredag eftermiddag, hvor en ny europamester kan kåres. 
content-loader
content-loader
content-loader