Ny mindre Seldén forstagsrulle til både over 30 fod
Nye Luffe, X-Yachts og Nordship-både er blandt de bådmærker, der bruger Seldéns nye, smallere forstagsrulle, der også kan bruges elektrisk.
På verdens største udstyrsmesse for professionelle i bådbranchen præsensterede svenske Seldén en forstagsrulle Furlex TD, der er med mindre diameter, end hidtil set.
- Rullen er tre centimeter smallere i diameter, hvilket gør at den kan komme længere frem i båden, da den fylder mindre, samtidig kan den gøres elektrisk, forklarer den danske forhandler Søren Lindstrøm fra Seldén i Humlebæk,da vi møder ham på Mets-udstillingen i denne måned.
Modellen Furlex TD, der koster fra 25.000 kroner, gøres elektrisk ved at fjerne tovtromlen og hvorefter der monteres en el-motor. Den mindste Furlex TD Elektrisk koster fra 58.000 kroner.
Eftermontering kan ske på Furlex-modellerne 200 og 300
Du kan også eftermontere på eksisterende Furlex modeller 200 og 300, hvilket koster fra cirka 28.000 kroner.
Om salget af elektrisk Furlex, siger Søren Lindstrøm.
- Det går over alt forventning, folk vil gerne have trykknap-sejlads.
Sejlere er mere og mere til trykknap-sejlads, forklarer den danske Seldén-importør. De elektriske forstagsruller fås med to gear. Foto: Troels Lykke
Søren Lindstrøm viser her den nye Furlex TD frem på Mets i Amsterdam. Foto: Troels Lykke