Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
25 meters længde. Båden har el-spil, men skal kun sejles af to personer rundt om Fyn.

Dovell 82 med to om bord kan sætte rekord i Classic Fyn Rundt

Rekorden i Classic Fyn Rundt blev sat i 1990 fra Korshavn i tiden 13 timer og 59 minutter. Nu kan en tysk båd med to mand om bord sætte rekorden, når start går i Kerteminde 1. juni.

Af Troels Lykke |

Calypso fra Kiel er lang, faktisk 82 fod, svarende til 25 meters længde. Og storsejlet er kæmpe, som det ses på billedet.

Mandskabet, der kun består af to personer, har været bekymret, om de kan sejle under Svendborgsundbroen.

Men hvis mandskabet tager vindmåleren af, så kan det lige lade sig gøre at sejle under uden at ramme broen - hvis der ikke er højvande.

Og nu stiller Kiel-mandskabet op i en af landets ældste distance-sejladser Classic Fyn Rundt fra Kerteminde. En sejlads, der tidligere blev sejlet fra Korshavn. Dengang sejlede op mod 1.100 både med.

Kan måske slå rekord fra 1990

Dengang i 1990 blev rekorden sat på 13 timer og 59 minutter, ifølge vores oplysninger. 

Den rekord burde en 82 fods båd kunne slå, hvis der er mellemluft.

Dovell 82 er tegnet af Murray, Burns&Dovell og bygget hos Strickland i Melbourne, Australien i 1998. Nu hører den til i Kiel og ejes af Gerhard Clausen.

Redaktør på Minbaad.dk sejler atter med i sejladsen i Drabant 24. Vi vil rapportere fra sejladsen undervejs - vi regner (logisk nok) ikke med at slå nogen rekord.

content-loader
content-loader
content-loader