Gå til hoved-indhold
Havne
Der er både adgang til museer og cykel i Nivå Havn's weekendtilbud. Foto: Nivå Havn.

Nivå Havn - kroferie til havs med museumsbesøg og cykel

Nivå Havn forsøger sig med nyt tilbud til tursejlere i Sundet, Harbour Holiday. Et weekendtilbud med havneplads, mad og oplevelser, en slags kroferie til havs, siger Andreas Ørndrup Jensen fra Restaurant Lagunen i Nivå.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Fra midten af juni får tursejlere en helt ny mulighed i Nivå Havn, Harbour Holiday. Det er et færdigpakket weekendtilbud, som både omfatter havneplads fredag til søndag og mulighed for lån af cykler til ture i omegnen.

Derudover er der mad morgen og aften i Restaurant Lagunen, musik i Lagunen lørdag aften, entre til Nivaagaards Malerisamling og Karen Blixen Museet. Alt sammen for 950 kr. pr. person.

Kroferie til havs

- Der er mange sejlere, som ikke orker den store planlægning, indkøb og så videre op til en weekendtur, fortæller Andreas Ørndrup Jensen fra Restaurant Lagunen

- Derfor forsøger vi os nu med en slags kroferie til havs, hvor man helt afslappet kan bestille plads og sejle til Nivå fredag aften, få det hele serveret og blot være glad for at opleve vores dejlige havn og lokalområde, siger Andreas Ørndrup Jensen.

Harbour Holiday kan bestilles her, og tilbuddet gælder fra 16/6 til 4/8-2018.

content-loader
content-loader
content-loader