Tur
Under de tykke trøjer og mange lag bukser gemmer der sig en glad sejler. Foto: Lasse Jarl
Malene: Det er perfekt påskevejr for bådejeren
Med fare for at gå mod strømmen og blive upopulær vil jeg vove at påstå, at vejret i påsken er optimalt. Variationen gør det muligt både at passe skuden og pleje relationerne, blogger Malene Wilken.
Af Malene Wilken |
Vi er mange, der længe og inderligt har sukket efter foråret, der i den grad har ladet vente på sig i år. Og jeg vil gerne indrømme, at jeg selv var én af dem, der bandede vejret langt væk, da jeg forleden stred mig vej gennem den kolde vind.
På vej mod et par tiltrængte feriedage, med drømmen om blandt andet hygge på dækket af det gode skib.
Forventninger på vågeblus
Hjemme hos mig plejer påskeferien at blive brugt på bådklargøring, men med udsigten til slud og kolde vinde var forventningerne til de kommende fridage sat ned på noget, der minder om et svagt vågeblus.
Det var lidt svært at holde modet oppe, men ud fra betragtningen, at det kun er få ting, der SKAL ordnes, inden båden kommer i vandet i år, var vi blevet enige om at få købt de nødvendige dele inden ferien, og så tage en dag ad gangen.
Min familie og jeg er blevet vant til at få det bedste ud af vejret, uanset om det byder på strålende sol eller bidende kulde. Det blev vi i de lidt over to år, vi boede ombord på vores båd, mens vi var på langfart til Middelhavet.
Når man bor så længe på en båd, bliver man i den grad afhængig af at kunne få det bedste ud af vejret. Vi lærte at leve med at være blæst inde i flere dage i træk, selvom vi helst ville have været ude på havet.
Vi levede med at holde os i læ for solen, de dage hvor den varmede alt for kraftigt. Man lærer at være tålmodig, når man er på langfart. Det gælder også overfor vejret.
Der skal være plads til det hele
Det er nogle år siden, vi gik på land efter vores sejlereventyr i Middelhavet, men vi har stadig båden, der naturligt nok har en stor plads i vores hjerter. Hun er en gammel dame, en Vindö 40 fra 1973, med både glasfiber og træværk.
Derfor plejer vi at bruge en del af de lune forårsdage på at gøre hende klar til sejlersæsonen. Jeg har altid syntes, at det var dejligt at gøre båden klar. Der er hyggeligt på havnen, hvor det summer af aktivitet, når sneen endelig er væk, og bådene bliver fyldt med forventningsfulde sejlere.
MEN der skal også være plads til at gøre andet i weekenden, end at være på båden. Med mindre man bor alene, og ikke har behov for at tale med andre mennesker, er det smart også at bruge bare en smule af den sparsomme fritid på at pleje familien og vennerne.
Drømte om alt andet end klargøring
Udfordringen er, at man aldrig ved med vejret på vores breddegrader. Derfor bliver ferien hjemme hos mig en blanding af hyggelige aftaler og hårdt arbejde.
Nogle gange kan det være svært at få overtalt den mere praktiske del af besætningen til, at der også skal sættes tid af til at være sociale. Men det skal der!
Derfor kørte vi (traditionen tro) en formiddag i påsken over mod havnen med lette tømmermænd, og ønsket om at lave alt muligt andet end at være aktive. Pudsemaskinen og malerpenslerne bliver fundet frem, mens vi prøver at overtale os selv til at komme i gang.
De andre på havnen smilede, og vi fik os en sludder med naboen, mens båden blev pakket ud ad vinterhiet. Det var hyggeligt at komme ned om læ igen, hvor der stadigvæk er hyggeligt, selvom hynderne er væk, og der ligger vanter, skruer og lignende over det hele.
Bare det var mig, der sad med den kølige hvidvin
Mens jeg stod og sled med de tunge maskiner i mit gamle slidte arbejdstøj, med værkende arme og alt for mange projekter før fyraften, tog jeg mig i at ærgre mig over, at jeg ikke gør som mine smarte veninder.
De bruger påskeferien på at rejse, eller sidder i solen og nyder at holde fri. Hvor smart er man, når man vælger at bruge fritiden på at stå i en akavet stilling under en båd, med støv og bundmaling i ansigtet?
Jeg undrede mig over, at jeg igen havde valgt at være med til at gøre båden klar, mens armene rutineret arbejdede time efter time. Mens jeg gjorde det, tog tankerne på langfart. Bådens linjer bragte minderne frem. Jeg kom i tanke om sommerferier herhjemme, hvor jeg sammen med børnene svømmede rundt om båden.
Jeg blev mindet om de lange lune sommeraftener, vi har brugt for anker eller bøje i en smuk bugt. Minderne fra de hjemlige farvande er lige så gode som dem fra de sydlige himmelstrøg. Det er lige meget hvor båden er, bare vi er sammen, og er sejlet ud mod horisonten med en skude, der er lastet med lækkerier og højt humør.
Før jeg vidste af det, var vi færdige med dagens arbejde. Der er stadig et par fridage tilbage, hvor vi kan være sammen med familie og venner. Og skulle vejret vise sig fra sin milde side, kan vi nok godt lokkes på havnen igen.
Smagen af sund samvittighed
Den iskolde øl, der ventede mig derhjemme, efter jeg havde vasket malingen af, og de ømme muskler var blevet blødt op under vores dejlige varme bruser, smagte VIRKELIG godt. Under bruseren kom jeg i tanke om, hvordan et varmt bad kan være en uopnåelig luksus, man sukker efter, når man er på langfart.
Jeg nød at træde ud i det rummelige badeværelse, vi har længtes efter, mens vi var ude. Hvor vi så langt efter de både, der havde eget bad, mens vi sjoskede op mod et snusket havnebad.
Jeg glædede mig over at have været med til at gøre båden klar til de mange sjove timer, der venter på vandet. Og jeg glædede mig faktisk også lidt til næste gang, vi skal på havnen og ordne nogle af de andre småting, der venter på at blive klaret, før båden igen rammer vandoverfladen.
God arbejdslyst
Malene
Guleroden er de lange lyse sommeraftener på dækket. Foto: Lasse Jarl
Et par dage før påske var det svært at tro på, at frosten ville gå af jorden inden ferien. Foto: Søren Møller-Andersen
