Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Lars Simonsen på 47 år er ejer af Herning Trailer- og Bådcenter. Foto: Maria Ravn.
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt

Fra fejedreng til direktør: Lars driver Herning Trailer- og Bådcenter midt i Jylland

47-årige Lars Simonsen startede som fejedreng i Herning Trailer- og Bådcenter. Nu 34 år senere er han direktør i virksomheden, som tæller seks ansatte. Motorbaadsnyt.dk har besøgt virksomheden.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Lars Simonsen driver Herning Trailer- og Bådcenter sammen med hustruen Annette, og med sønnen Mads i lære som mekaniker kan man vidst godt kalde det et familieprojekt.

Alt på ét sted

I 1985 startede han som arbejdsdreng for den daværende ejer, og i 1998 overtog han bådcenteret, som i 2005 blev slået sammen med trailercenteret, og derved blev Herning Trailer- og Bådcenter.

Sammen med de seks ansatte sælger Lars alt fra båd- og fiskeudstyr til havetrailere.

- Vi spreder os over et kæmpe stort område. Vi kan godt lide at have alt på ét sted, fortæller Lars til minbaad.dk, som var på besøg.

Fra brugt til nyt

Quicksilver-, Mercury- og Bayliner-sportsbåde er få af de mærker, som sælges hos centeret, hvor de desuden har egen import af HighField RIB-både med aluminiumsskrog. Også det finske kvalitetsmærke TG er at finde, når man går rundt mellem de mange motorbåde.

- Vi sælger mellem 500 og 600 trailere om året, og mellem 80 og 100 både om året. Det er både nye og brugte, fortæller Lars.

For hos Herning Trailer- og Bådcenter kan man også bytte sin brugte motorbåd.

Lige midt i Jylland

Centeret, som ligger i Sunds nord for Herning, tilbyder også service på motorbåde og trailere på deres værksted.

Med sin centrale placering midt i Jylland kommer folk gerne langvejs fra for at finde en ny båd, trailer eller få det helt rette fiskerudstyr.

- Kunderne kommer langt fra. Vi dækker et område fra Aalborg til Hvide Sande på vestkysten og helt ned til Koldingområdet, fortæller han.

Eget fiskegrej

Lars er selv motorbådssejler og ejer en Quicksilver 630 Walkaround med 200 hk. I slutningen af april deltager han i Trolling Master på Bornholm, hvor 450 både deltager i en kæmpe fiskekonkurrence.

Og her kan det være, at centerets eget fiskemærke bliver grunden til en sejr. Centeret er nemlig producent af deres eget fiskegrejsmærke, HTB, hvor selve blinkene importeres fra USA, mens de selv maler og sætter krog på dem.

- Vi slår på et bredt udvalg. Vi brænder for værkstedet, og der er ikke kun salg og netbutik, men også service, afslutter Lars.

content-loader
content-loader
content-loader