Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Det er vigtigt at holde opsyn med båden regelmæssigt, når båden er i vandet hele året. Her et foto fra Hirtshals forleden. Foto: Troels

Praktiske råd når båden skal overvintre i vandet

Få her en masse råd til hvordan din båd skal overvintre i vandet. Få kraftigere tovværk, oplad batterierne, tag hynderne med hjem og meget andet.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Har du planer om at lade din båd overvintre i vandet?

Hvis ja, så kommer Watski her med et par gode råd, som forhåbentligt vil komme til gavn, så man undgår at noget går galt.

Nye kraftige fortøjninger

Tænk på at tovværket slides af UV-lys, saltvand og almindelig belastning. Når efterår- og vinterstormene trækker ind over landet er det vigtigt at båden ligger sikkert fortøjret ved broen.

Fortøjningen er vigtig, så brug gerne dobbelte fortøjninger med rykdæmpere og forhal godt ud fra broen så det er god afstand til bro eller havnepiller.

Gå gerne op i størrelse på dine fortøjninger så man er sikker på at den holder til hård belastning, og klargør fortøjningerne i god tid inden vinteren.

Undgå fugt i båden

Båden bliver nemt rigtig fugtigt, og der kan let dannes skimmelsvamp og dårlig lugt i båden. Fordel gerne nogle 'torrboller' rundt omkring i båden, så slipper du også for mug og kondens.

Kondens kan ødelægge både elektronik og finer. Sæt tørbollerne så de ikke vælter og åben alle skabe så der kan komme rigeligt ventilation.

Det vand som tørbollerne opsamler er naturligvis vældig saltet og det er altså ikke godt at få alle mulige steder på båden.

Beskyt motoren mod frost

Det er vigtigt at konservere/frostbeskytte motoren. Brug Anti-Freeze og grøn glykol. Dette hjælper til at beskytte motoren mod korrosion og skader der opstår ved frostgrader. Kontrollér med din motorproducent hvordan du skal gøre med akkurat din motor.

Byt desuden zinkanoder.

Konserver brændstoffet

Står brændstoffet stille for længe kan der opstå dieselpest og kondens. Brug Starbrites tilsætning eller Bioprotect 2, så får du ikke problemer med motoren når den skal startes op igen til den ny sæson.

Beskyt skrog gennemføringer mod frosten

Alle gennemføringer bør beskyttes mod frost da de ellers kan sprække ved isdannelse. Luk søventilen og fjern slangen. Hæld derefter lidt Anti-Freeze fra Starbrite ned i ventilen og monter slangen igen bagefter.

Tøm varmtvandsbeholderen

En klassisk fejl ved overvintring i vandet er at man glemmer at tømme varmtvandsvarmeren og så må man købe en ny til foråret da den ofte frostsprænges.

Tøm den for vand og åben alle ventiler så vandet kan løbe ud. Lad ventilerne stå åbne. Tag kontakten ud, så den ikke starter ved en fejltagelse. Hvis der er en zinkanode i beholderen, kan du udskifte denne når nu du allerede er i gang.

Tøm vandtank og septiktank

Pump alt vandet ud af vandtanken, og lad dækslet stå let åben så det kan tørre helt ud. Tøm toilettanken på havnens tømmestation, skyl tanken igennem med produktet Transclean som afhjælper mod urinsten.

Konserver toilettet

For at undgå at toilettet skal fryse til, hælder du en lille smule grøn glykol eller Anti-Freeze i toiletskålen. Brug ikke andre kemikalier eller almindelig blå glykol, da det kan skade pakninger og slanger, rens gerne af med Transclean der modvirker urinsten i slanger, tank og pakninger.

Tøm båden for vand

Tør alt vand op i kølsvinet, så båden er så tør og ren som muligt. Åben alle luger og skabe så luften kan passere frit. Brug eventuelt BilgeCleaner til at afrense olie og skidt.

Hynder, tekstiler, sejl og sprayhood mm.

Alt der er lavet af organiske materialer såsom hynder, dyner, sejl og sprayhood mm. bør opbevares tørt om vinteren. Afmonter derfor disse og tag dem med hjem i varmen.

Oplad batterier

Sørg for at alle batterier er fuldt opladede og slå derefter hovedstrømsafbryderen fra. Quick og CTEK har gode batteriladere til dette formål.

Batterier må gerne stå koldt, men de skal være fuldt opladt. Du kan kontrollere batterispændingen ved jævne mellemrum henover vinteren.

Et fuldt opladt bly/syrebatteri skal holde en hvilespænding på 12,7 Volt.

Vask båden

Brug en blød bådvaskebøste og et bådrengøringsmiddel, f.eks. Abnet.

Overdæk båden

Har du mulighed, så overdæk båden med en presenning, den har godt af en pause fra vind og vejr. Sørg for at presenningen sidder godt fast og benyt eventuelt et presenningsstativ så båden bliver ventileret.

Flyt båden

Havnen er ofte tom om vinteren, så kan du finde det bedste sted i havnen hvor der er mest læ og båden er mindre udsat af vind, vejr og bølger. Læg båden med fortøjninger så den er langt fra broen og fortøjningstolper.

Kraftig sø

Sørg for at ting i båden ikke kan vælte rundt hvis båden udsættes for høj sø i vintermånederne.

Isfrit vand

Is kan skade båden. Isen kan presse skroget og det kan føre til store og meget seriøse skader, isen kan også ødelægge pæle og broer hvor båden er fortøjret til.

Skulle vi blive ramt af isvinter er den bedste løsning en De-Icer fra Kasco der holder det isfrit omkring båden og broen.

Tilsyn

Selv om man har overholdt alt på listen til punkt og prikke, betyder det ikke at man blot kan glemme båden og komme tilbage til foråret. Det er vigtigt at tilse båden regelmæssigt.

content-loader
content-loader
content-loader