Rens bådens bund med tøris - det er effektivt, skånsomt og miljøvenligt
- Rensning med tøris er en ekstrem god til fjernelse af alle urenheder i bunden af båden. Når tørisen kommer i kontakt med overfladen, der skal renses, så løsnes og sprækker belægningen, forklarer Jesper Blak fra Super1Rent i Hadsten.
Ofte kan tørisblæsning helt erstatte mere almindelige blæse- og rensemetoder, eksempelvis højtryksrens og højtryksspuling, damprensning, sandblæsning og lignende.
Desuden kan tørisblæsning erstatte de fleste andre rensemetoder, der anvender miljøbelastende kemikalier.
Tøris er kuldioixid i fast form
Jesper Blak fra Super1Rent i Hadsten forklarer om tøris til minbaad.dk.
- Tøris er kuldioxid i fast form. Som afrensningsmetode er tørisblæsning en meget skånsom og samtidig meget effektiv metode til afrensning, idet selve blæsemidlet er tøris. I praksis sker der det, at når tørisen kommer i kontakt med overfladen, der skal renses, så løsnes og sprækker belægningen. Den meget kolde tøris får smudset til at fryse, og derefter sker der en udvidelse og en form for eksplosionseffekt, som fysisk fjerner belægningen eller snavset fra overfladen.
Tøris er som sandblæsning - men med uskadelig tøris
Tøris er mere skånsomt for båden og skaber ingen ridser.
- Blæsning med tøris eller tørisblæsning er meget at sammenligne med sandblæsning, men der anvendes dog ikke sand, men uskadelig tøris. Det har den meget store og helt centrale fordel, at tørisen ikke beskadiger eller slider på de overflader, som afrenses. Der er således ingen slitage, ridser eller andet efter tørisblæsning – kun en helt ren og tør overflade uden noget restprodukt, forklarer Jesper Blak, der tager ud i de danske havne og renser både.
Ingen restprodukt tilbage
Tøris er også let efter bådens bund er blevet renset.
-Da tørisen omdannes til luft, når det kommer i berøring med det emne der renses, så er der ikke noget tilbageværende restprodukt. Derfor er overfladen helt tør og ren. Det er ikke nødvendigt med yderligere rengøring eller afrensning, fortæller Jesper Blak.