Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Bølgerne gik højt på Bermuda, men de gik ikke danskernes vej. Foto: Dansk Sejlunion
Sejlklubber

World Sailing ændrede sig ikke: Skuffelse. Frustration. Ærgrelse.

Sådan skriver Dansk Sejlunions formand, Line Markert. og uddyber fra årsmøde på Bermuda. - Vi har arbejdet for en mere moderne, fleksibel og effektiv governance struktur for World Sailing. Det lykkedes ikke.

Af Troels lykke |

Skuffelse! Frustration. Ærgrelse, fortæller Line Markert på facebook.

Formand for Dansk Sejlunion fortæller videre fra Bermuda, hvor årsmøde i World Sailing nu er slut.

- Vi har arbejdet hårdt hele ugen for at få en mere moderne, fleksibel og effektiv governance struktur for World Sailing. Det lykkedes ikke.

- Der er nu behov for en evaluering - er der noget, der skal justeres, er der behov for grundlæggende ændringer i det fremlagte forslag, eller er der nogle helt andre grundlæggende udfordringer? Og kan de overkommes?

- Det bliver spændende, hvad der kommer til at ske de næste måneder. Det havde været mere frugtbart at kunne arbejde målrettet for at implementere og forberede de nye arbejdsgange for internationalt samarbejde, skriver Line Markert.

Christian Lerche skrev sent søndag om reform, der ikke gik igennem. 

- Forslaget om en reform af World Sailings struktur og beslutningsproces blev ikke vedtaget. Kun 64 procent blev nået. Stor skuffelse i bestyrelsen og i den danske delegation. Svært at se en vej fremad.

Det ønskede Dansk Sejlunion med World Sailing

I går skrev Dansk Sejlunions direktør Christian Lerche omkring ændring af World Sailing:

Derfor er vi fra dansk side også rigtigt glade for bestyrelsens forslag om en omfattende reform af strukturen og arbejdsformen, som er på dagsordenen.

Det er et vidtrækkende forslag med helt nye institutioner og vedtægter. Det nuværende Council nedlægges og erstattes af to: Et nyt Olympic Council og et helt nyt “Participation and Development Council”. Det er en klar opprioritering af organisationens ikke-olympiske arbejde, som hilses velkomment i brede kredse.

Beslutningsprocesserne ændres, så den kendte submission-proces med sin voldsomme fokus og stress på årsmødet forsvinder.

I stedet skal arbejdet fordeles i de kommende komiteer henover hele året med mulighed for udenforstående format komme med forslag og følge behandlingen henover året via en ny forslagsportal.

Ansvar skal tydeliggøres

Medlemslandenes ansvar på den årlige generalforsamling bliver tydeliggjort, og bestyrelsen får ændret sammensætning og større ansvar. Kønsbalancen skal være mere lige, og nogle af bestyrelsesmedlemmerne skal udpeges i stedet for vælges for at sikre tilstrækkelige kompetencer og repræsentativitet i bestyrelsen.

Der introduceres et nyt Nominations Panel, som skal sikre bedre og mere åbne processer i udpegningen til komiteer og valg til bestyrelsen.

Alt i alt er vi fra dansk side rigtigt glade for forslaget. Det var et af vores mål med at arbejde for valget af den nuværende bestyrelse med danske Kim Andersen i spidsen, at World Sailing skulle reformeres, skrev Lerche på facebook.

content-loader
content-loader
content-loader