Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Thurø Sejlklub løb sidste år med prisen og den fine pokal. Foto: Dansk Sejlunion

Sejlklubber og enkeltpersoner er nomineret til Klubudviklingsprisen 2019

Syv kandidater er med i kapløbet om Dansk Sejlunions Klubudviklingspris og en check på 20.000 kroner. Der kan stemmes frem til den 10. marts.

Af Sara Sulkjær |

Hvem skal hædres for en særlig indsats i sejlsporten?

Det spørgsmål stiller Dansk Sejlunion igen de danske sejlere, efter at de syv kandidater til Klubudviklingsprisen, der ønsker at anerkende det målrettede initiativ, den nyskabende idé eller den ekstraordinære indsatser, er fundet. 

Ungdommen i fokus

Særligt sejlklubberne har indtaget pladser på kandidatlisten, ligesom også et par enkeltpersoner har sneget sig med. 

I Sejlklubben Ebeltoft Vig har Lone Rubin Thomsen som ungdomsleder en stor andel i de mange nye ungdomssejlere, der er mødt op på havnen. 

Et hjerte for de unge sejlere har også Kenneth Bøggild i Vallensbæk. Her har han foruden ungdomssejladsen brugt sine frivillige kræfter i bestyrelsen, på dommerbåde og i flere andre af sejlsportens arenaer.

Komité har sidste ord

Når priskomitéen træffer et valg om den endelige vinder, tæller også Sejlerdanmarks stemmer med i den samlede vurdering. En vinder, der offentliggøres og hædres på Dansk Sejlunions generalforsamling den 23. marts.

Udover anerkendelsen følger et beløb på kr. 20.000, øremærket til klubudvikling.

Fristen for at afgive sin stemme er den 10. marts. Deltag i afstemningen her.

content-loader
content-loader
content-loader