Gå til hoved-indhold
Småbåde
Sea Ray 320 er designet med tre solpladser i stævnen samt siddegruppe i salonen, der kan omdannes til dobbeltseng. Foto: Troels Lykke
Småbåde
Joystick gør sejladsen til leg. Foto: Troels Lykke
Småbåde
Agter er der to sovepladser. Foto: Troels Lykke
Småbåde
Sea Ray 320 bliver her vist frem af Ole Risbjerg, da vi så båden på Cannes Boat Show i september 2018. Foto: Troels Lykke
Småbåde
God plads og indirekte belysning. Foto: Troels Lykke
Småbåde
Sea Ray 320 har virkelig mange funktioner i deres instrumentpanel. Foto: Troels Lykke
Småbåde
Masser af power til søs. PR-foto
Småbåde

Ny Sea Ray 320 bowrider på Boat Show fra Risbjerg - plus ni andre både

Den 32 fod lange motorbåd fra amerikanske Sea Ray vises for første gang i Danmark om to uger. På messen i Fredericia viser Risbjerg A/S desuden ny Askeladden samt otte andre modeller fra de to værfter samt fra franske Beneteau.

Af Sara Sulkjær |

Der er flere spændende Danmarkspremierer at se frem til, når Risbjerg om to uger byder velkommen på deres stand på Fredericia Boat Show 2019.

Blandt fristelserne er den helt nye Sea Ray 320 Sundancer til 2,1 mio. kroner. En nyhed, der af forhandleren beskrives som en bowrider og cruiser i kombination.

- Som noget ekstraordinært rummer denne nye model tre integrerede solpladser i den store åbne bow, som man ellers kun kender det fra mindre bowrider-modeller og sportsbåde med minimal kahyt under dæk, forklarer Ole Risbjerg til motorbaadsnyt.dk.

Køjer og toilet

Modsat de mindre bowridere rummer denne model samtidig fire køjer samt et aflukket toiletrum under dæk. Det er netop her, at båden skiller sig ud fra sine konkurrenter.

Båden, der kan ses i Fredericia, er udstyret med to MerCruiser Diesler 3,0 l TDI Aixus.

- Aixus joystikstyringen gør det nemt og ubesværet at styre den ellers store båd på plads i havnen. En luksus, som gør havnemanøvren til en leg, også hvis man er alene ombord, lover Ole Risbjerg.

Firmaet fra Them ved Silkeborg har endnu et es i ærmet. Denne gang et norsk ét af slagsen, nemlig den nye Askeladden P79 Weekend.

Dette er en lukket styrehusbåd, der er designet til komfortable dagsture, weekend-cruise og overnatning. Askeladden har udviklet en helt ny type styrhusbåd med innovative designløsninger. Båden er et reelt alternativ til de traditionelle daycruiser-kunder, som ønsker et lukket tag og skydedør agter.

Ti både fra Risbjerg

Foruden de to nye Danmarkspremiere viser Risbjerg følgende både: 

Askeladden C83 Cruiser
Askeladden C76 Cruiser
Askeladden C65 Cruiser

Beneteau Antares 9OB
Beneteau Antares 7OB
Beneteau Flyer 8,8 SunDeck. 

Sea Ray 21 SPX
Sea Ray 19 SPX
 
Du finder Risbjerg A/S, der er importør af Askeladden, sejl og motorbåde fra Beneteau samt de anerkendte sportsbåde fra Sea Ray, i hal A på stand nummer 1208. Boat Show løber af stablen den 22.- 24. februar samt den 28.- 3. marts.

Aarhus Internationale Sejlsportscenter vil være Sejlsportens forsamlingshus

- Skoler, klubber, foreninger, erhvervsliv og selvfølgelig elitesejlere bruger centeret, forklarer Thomas Capitani, der gør status, et år efter at Kronprinsen og Kronprinsessen indviede det roste Aarhus Internationale Sejlsportscenter.

Afstemning

Hvor tit træner du din fysik?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites