Gå til hoved-indhold
Udstyr
ECHOMAP plotterne henvender sig til åbne både. PR-foto.

Ny Garmin ECHOMAP Ultra er mere brugervenlig og har større skærm

Med nem klikholder er den nyeste plotter fra Garmin, ECHOMAP Ultra, til sejleren, som ikke har behov for radar, men stadig vil have god og overskuelig info om sejladsen.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Garmin har to plotterserier, GPSMAP og ECHOMAP. De to serier henvender sig til hver sin type bruger. 

Hvor ECHOMAP-serien er for dem, der ikke har brug for at tilslutte radar eller for netværk mellem flere plottere med deling af søkort og så videre.

ECHOMAP-serien henvender sig derimod til eksempelvis en åben båd, hvor plotteren blot skal forbindes med eksempelvis en VHF og måske modtage motordata eller lignende over NMEA 2000.

Mange muligheder

ECHOMAP-serien i de større skærmstørrelser har touchscreen med supplerende knapbetjening. I langt det meste praktiske brug vil man kun anvende touchscreen, men hvis man eksempelvis sejler i hårdt vejr og store bølger, er der mulighed for at bruge de supplerende knapper til at skifte funktion, zoome på kortet og lignende.

ECHOMAP-serien er kendetegnet ved en genistreg i form af klikholderen, hvor det tager cirka ét sekund at sætte plotteren i holderen uden at skulle rode med fingerskruer og kabelstik, inden man er klar til dagens sejlads.

ECHOMAP Ultra tilbyder indbygget traditionel CHIRP og CHIRP ClearVü samt CHIRP SideVü-scanningssonar.

Del waypoints med andre enheder

ECHOMAP'en understøtter ligeledes Panoptix LiveScope LVS12-sonar samt hele Panoptix-serien. Det er muligt at dele sonar, waypoints og ruter med andre ECHOMAP Ultra-enheder.

Trenden i plottersalget går i retning af større skærme, så det er naturligt at udvide også ECHOMAP-serien med større skærme, her 12'' og 10''. For lystfiskere er der indbygget alt i ekkolod.

ECHOMAP Ultra 122sv uden transducer koster vejledende 24.299 kroner og 16.699 kroner for 102sv.

Ældre H-båd sprøjtes til højglans med Awlgrip-maling som superyachts bruger

Det er ingen tilfældighed, at Awlgrips GH-maling bruges til superyachts. Det er nemlig utroligt stærkt og hårdt og dermed svært at ridse. Samtidig har malingen et ekstremt UV-filter, det skinner og kræver næsten ingen vedligeholdelse. På Horsens Yachtværft får en H-båd Awlgrip i cockpit og på dæk.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites