Dagsejladsen Agersø Rundt lokker med hurtig sejlads og grill om aftenen
Agersø rundt i Storebælt for tur og kapsejlere på 26,75 sømil sejles atter. Der forventes over 50 både til starten lørdag 7. september i Korsør. Om aftenen tændes op for grillen.
Sommer ferien er overstået for de fleste, og hvor skal i så hen på jeres weekend ture?, skriver Lars Vejsager Jørgensen
Korsør sejlklub har løsningen på dette i hver fald den første weekend i september!
Der skal i selvfølgelig til Korsør og deltage i Agersø rundt som er en distancesejlads for både tur og kapsejlere, og hvor man tilbydes gratis overnatning i Korsør fra fredag til søndag samt morgenmad lørdag til besætningen.
Lørdag aften tændes grillen op til fælleshygge for dem som har lyst til dette. Alt sammen inkluderet i sejladsens startgebyr på 300 kr.
- Tilmelding er uforpligtende så har du deltagelse bare lidt i tankerne, så tilmeld dig straks, det øger interessen for arrangementet gevaldigt hos andre sejlere og letter arrangørernes arbejde endnu mere, forklarer Lars Vejsager Jørgensen, der forventer mellem 50 og 70 startende både.
For mere præcis info om arrangementet klik på nedenstående link til indbydelsen som også indeholder tilmeldingsmodul og efter tilmeldingsmodulet liste med tilmeldte både.
https://www.korsoersejlklub.dk/sidste-nyt/indbydelse-til-agersoe-rundt-2019/