Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Foto: Søren Stidsholt Nielsen, Søsiden, Fyns Amts Avis.

Marstal-skonnerten Marilyn Anne fylder 100 år

Marilyn Anne af Struer er en tremast-slettopskonnert leveret fra værftet på Eriksens Plads i Marstal i 1919, som blev bygget uden motor og leveret til rederiet Kromann. I dag sejler hun rundt som skoleskib.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Det var først i 1932 at skonnerten fik sin første motor, en to-cylindret 111 hk Tuxham glødehovedmaskine, det skriver Fyns Amts Avis.

Marstal Lyn Anden bliver skonnerten også kaldt i sejlskibskredse, og det er der en forklaring på

- Den er jo et tidligere fragtskib, så hun er ikk blandt de hurtigste, forklarer skipper Toke Aagard.

Stor fest

Det er i denne måned 100 år siden at skonnerten blev leveret til Marstal-værftet, under navnet Frem.

- Da Frem overgik fra rederiet Falken til Det Danske Sejlskibsrederi var A.P. Møller med i ejerkredsen, fortæller Erik B. Kromann, leder af Marstal Søfartsmuseum.

Og i den anledning har der været fest. Skonnerten anløb i sidste uge i Marstal, og lørdag den 29. juni er der lagt op til den helt store fest i hjemhavnen Struer, samme dag som Havnens Dag i Struer. De har nemlig flyttet dagen i anledning af den runde fødselsdag.

Vidt omkring

Marilyn Anne er også rekordholder, for med sine 134 ton er hun Danmarks største, bevarede sejlførende fragtskib af træ.

Undervejs har skonnerten haft flere forskellige ejere, blandt andet 20 år med svensk hækflag samt et ejerskifte til en amerikansk ejer. Hun nåede dog aldrig til Amerika, på grund af problemer med projektet undervejs.

Hun blev sat til salg og efter et par blev hun i 1979 købt af Struer Kommune, som gjorde hende til et ungdoms-projekt. 

I dag er skonnerten nemlig forvandlet til et sejlførende skole- og charterskib.

Kilde: Søsiden, Fyns Amts Avis.

content-loader
content-loader
content-loader