Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Her ses en forladt sejlbåd i Aarhus, dens glasfiber kan omdannes til støjskærme. Foto: ‎Larzulrich Anders Ludvig Bindner

Glasfiber fra herreløse joller, sejl- og motorbåde kan bruges til støjskærme

Firmaet Miljøskærm i Lyngby, der udvikler støjskærme til blandt andet motorveje, bruger herreløse glasfiberjoller til støjskærme. De kan bruge glasfiberen.

Af Troels lykke |

Halsnæs Kommune, hvor blandt andet Hundested og Frederiksværk befinder sig, har i længere tid haft et problem med herreløse joller, der flyder på strandene.

Det er et problem for miljøet, og det skæmmer de lokale strande. Men kommunen har nu fundet på en smart, miljøvenlig løsning, det skriver TV2 Lorry

For fremover bliver jollerne fisket op, og i stedet for at ende som skrot på lossepladsen, bliver glasfiberen genanvendt som fyld i støjskærme.

Glasfiberen kan genanvendes

Det er firmaet Miljøskærm i Lyngby, der udvikler støjskærme til blandt andet motorvejen ved Vallensbæk, der kontaktede kommunen. De var nemlig interesserede i, om glasfiberen inde i jollerne mon kunne genanvendes.

- Ideen kom fra, at jeg så, at en masse joller blev kasseret, så jeg tænkte, om ikke det kunne genanvendes, siger Jakob W. Nielsen, der er direktør i Miljøskærm.

En idé, der altså siden har vist sig at bære frugt.  

Kilde. TV2 Lorry - se indslag

content-loader
content-loader
content-loader