Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm præsenterer udstillingen 'Menneskelig tilstedeværelse' med fire kunstnere fra det Nordatlantiske område. Foto: Visit Thy

Hanstholm Fyr bliver hjemsted for kunst om menneskelig tilværelse

Frem til 10. august 2019 kan interesserede opleve en farverig og sprudlende udstilling på Hanstholm Fyr. Fyret er stedet hvor forskellige kunstnere fra nordatlantiske lande udstiller deres kunst.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm præsenterer udstillingen 'Menneskelig tilstedeværelse' med fire kunstnere fra det Nordatlantiske område. Hver især forholder de sig til samspillet mellem mennesker og natur.

Kunstnerne er Wenche Kvalstad fra Norge, Yngvild Nergaard fra Norge, Kaisu Koivisto fra Finland og Steve Messam fra Skotland.

Udstillingen vil både byde på kæmpestjerner, mærkelige dyr, landskaber og Peter Plys. 

Hanstholm Fyr

Hanstholm Fyr ligger som en markør og vartegn for Danmarks Nordvestligste punkt. Det bygningsfredede fyrkompleks er totalrenoveret udvendigt i 2015, og den indvendige istandsættelse er nu tilendebragt, fortæller Visit Thy

Fyret ligger ved den nordlige afgrænsning til Nationalpark Thy og Hanstholm Vildtreservat med udsyn over store uberørte klitheder og Vesterhavet.

Stærkeste fæstning under 2. verdenskrig

Her lå den stærkeste fæstning på den tyske Atlantvold under 2. verdenskrig, og her besøger mere end 50.000 personer fæstningens dokumentationscenter, og de tilbageværende bunkers hvert år.

Det lille bysamfund Hansted undergik igen en stor omvæltning i 1960'erne, hvor staten byggede Hanstholm Havn, og en ny by skød op omkring det, der idag er Danmarks største fiskerihavn.

content-loader
content-loader
content-loader