Gå til hoved-indhold
Tur
Kræn Nielsen, tv., tester koncept af i Grækenland i den her uge.
Tur
Tur
Der er pt. 5 X46’ere, og fra marts 2020 vil der blive tilføjet yderligere to Xp 44’er og en Xc 45, alle spritnye, omhyggeligt udstyret og vedligeholdt.

X-YACHTING: På X-ferie i Grækenland i en helt ny X4.6er

Chartersejlads i tjekkede både. Kræn Brinck Nielsen, CEO hos X-Yachts, har lige været et par dage i Grækenland, og han løfter nu sløret for det danske bådværfts helt nye sejl-koncept sammen med X-Yachting. Der er pt. fem nye X46’ere. Flere X-Yachts på vej.

Af Troels lykke |

Ja, du læste rigtigt! Det hedder X-YACHTING, og det kan betegnes som en ny måde at finde ind til dig selv sammen med din familie og venner - ombord på en splinterny X-Yacht i det græske øhav.

Efter 11 måneders forberedelse, åbner verdens første eksklusive X-Yachts sejlcenter dørene i Grækenland. Konceptet kan benyttes af sejlentusiaster fra hele verden.

I takt med at denne nye rejseform har set dagens lys, rejser der sig nogle spørgsmål. Minbaad.dk kigger nærmere på sagen.

Hvad er X-YACHTING egentlig?

X-Yachts sejlcenter ligger i hjertet af det græske øhav. X-YACHTING har 8 spritnye X-Yachts til udlejning med og uden besætning.

Formålet er at tilbyde en hidtil udset sejlads-oplevelse, der defineres som ”på X-ferie i Grækenland””, forklarer Kræn.

Sejlcentret ligger i Lavrio (Olympic Marine), kun 35 minutters kørsel fra Athen’s internationale lufthavn og 14 sømil fra krystalklart vand, utallige ugenerte bugte og billedskønne landsbyer – et af de smukkeste sejladsvenlige områder i verden. Grækenland tilbyder endeløse muligheder for en sejladsferie.

X-YACHTING teamet er toptrænet i at tilbyde en udsøgt service på en meget autentisk og venlig måde, helt i tråd med X-Yachts værdier og stil.  

”Det handler om at have det sjovt sammen med venner og familie - og måske ligefrem at lære at sejle en ny X-Yachts”, tilføjer Kræn.

Hvem har glæde af X-YACHTING?

Det har alle, der har lyst til at få en sublim sejloplevelse. Tendensen i indeværende sæson har været, at kunderne er forholdsvist ligeligt delt mellem sejlere, der kender forskellen på X-Yachts og andre brands - og mennesker, der ikke normalt sejler, men som gerne vil nyde den afslappede atmosfære ved at båden styres af en erfaren skipper fra X-YACHTING – og ikke mindst – på en meget komfortabel båd.

”Vi filtrerer ikke kunder på basis af deres erfaring, vi vil blot sikre os, at det høje serviceniveau giver en underholdende ferie fra dag 1”, uddyber Kræn.

Hvad er forskellen fra X-YACHTING og andre charteroplevelser?

”Ordet ”charter” er ikke helt nok til at beskrive X-YACHTING, idet vi har en mere holistisk tilgang til hele oplevelsen; Vi tager nemlig højde for de små detaljer, der gør hele forskellen, hvis man skal have et smukt minde om en dejlig ferie.  Lige fra den første bestilling og frem til den allersidste dag i ferien, oplever kunden en perfekt kombination af kvalitetsbåde, kvalitetsservice og kvalitetsbemanding. Og ikke mindst I smukke omgivelser”, forklarer Kræn.

Hvordan bliver et bådværft som X-Yachts involveret i et sådant setup?

”Det er der én god grund til. Vi vil gerne have så mange mennesker ombord på en X-Yachts som muligt. Vores både er ægte sejlbåde, de er virkelig komfortable, sikkerheden er i højsæde, og så er de lette at sejle. Ikke blot på papiret, men også i det virkelige liv."

Vi tror på vores både, og det giver rigtig god mening at tilbyde – til alle interesserede – en chance for at tilbringe en uge eller to ombord på en X-Yachts, så man kan mærke, hvordan båden håndteres og hvordan komfortniveauet er. Det vil helt klart være med til at fremme vores gode ry og brand, og det kommer sandsynligvis til at booste vores salg”, fortæller Kræn.

Hvilke både finder man i X-YACHTING flåden i Grækenland?

I denne flåde finder man de mest veludstyrede og komplette X-Yachts i verden. Der er pt. 5 X46’ere, og fra marts 2020 vil der blive tilføjet yderligere to Xp 44’er og en Xc 45, alle spritnye, omhyggeligt udstyret og vedligeholdt.

Hvordan bestiller man en ferie på en X-Yachts denne sommer?

X-YACHTING centret er fuldt oppe og køre nu, og der er stadig ledige uger fra slutningen af juli frem til  november 2019. Hvis man først vil ud og sejle næste år, er bookingen for 2020 også åben. Det eneste, der kræves er, at man kontakter X-YACHTING med en forespørgsel, så er man garanteret svar samme dag.

Yderligere info:

www.x-yachting.com eller charter@x-yachting.com

content-loader
content-loader
content-loader