Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der var flot vejr til Finn Masters World på Øresund. Foto: Robert Deaves
Kapsejlads
Tidligere sportschef for OL-landsholdet, Michael Staal fra Dragør Sejlklub, th., tog bronze i Grand Grand Masters. Foto: Robert Deaves
Kapsejlads
Christian Lerche, th. og Peter Lübeck var baneledere på hver sin bane. Til venstre står KDYs nye direktør Anders Myralf. Foto: Robert Deaves

Russer urørlig ved Finn Masters VM men Danmark tog 3. plads i nationskonkurrence

- En nationskonkurrence blev introduceret i år. Og Danmark blev nr 3. Generelt set klarede de danske sejlere sig godt, forklarer Michael Staal. Hellerup-sejler og træner Christian Rasmussen får kæmpe ros af verdensmesteren, som han coachede til guld.

Af Troels lykke |

Vladimir Krutskikh fra Rusland vandt i Skovshoved sin tredje Finn World Masters.

Det skete da der var 260 sejlere over 40 år til det gigantiske stævne, som KDY arrangerede. Måske Danmarks største internationale stævne i år.

De danske joller klarede sig også godt, dog var der ingen i top 10.

- En særlig nationskonkurrence blev introduceret i år. Og Danmark blev nr 3. Generelt set klarede de danske sejlere sig godt. Det er et resultat af, at vi er blevet flere og har fået sejlet flere timer på vandet. En anden årsag til at danskerne gjorde det godt er, at vi er rigtig gode til at dele viden og gode erfaringer inden for klassen. Og ikke mindst at vi har det sjovt med det. forklarer Dragør-sejler Michael Staal, der sluttede på en 27. plads, viser resultatlisten og dermed tog han bronze i Grand Grand Masters.

Otto Strandvig bedste dansker 

Bedste dansker blev ved Finn Masters World blev Otto Strandvig på en 12. plads, mens næstbedste dansker, på en 21. plads, blev Laser-sejleren Christian Gunni fra Skovshoved.

De internationale baneledere Christian Lerche og Peter Lübeck fik i alt syv sejladser igennem under svære forhold med blandt andet vindstille i Øresund.

Sejlere trak sig efter manglende mærkerunding

Der var også protester mod en flok sejlere, der ikke fik rundet et mærke.

- En håndfuld sejlere valgte selv at trække sig fra sejladsen og der er afklaret lidt flere. Derfor regner jeg med at vi kun har protest mod fem-seks både, forklarerede Christian Lerche i fredags, hvor VM sluttede.

KDY får roser

Kongelig Dansk Yachtklub fik ros for et stort arbejde på vand og land.

Det er aldrig let at organisere et så stort VM, fortalte sejlere i en pressemeddelelse. De frivillige og klubmedlemmerne gjorde at alle følte sig velkomne lyder det.

Christian Rasmussen coachede verdensmesteren

Verdensmesteren Vladimir Krutskikh var særlig glad efter VM-guldet. Han havde hyret den tidligere topsejler Christian Rasmussen til at finde vej på Øresund.

- Dette stævne var herligt for mig fordi jeg havde en lokal coach fra Danmark, Christian Rasmussen, som hjalp mig meget hver dag omkring vejrudsigten og om strømmen og vindskiftene, så han var rigtig god for mig, fordi han havde nogle tricks også om vind og skyer, siger russeren Vladimir Krutskikh.

Vinderne

Masters: Vladimir KRUTSKIKH RUS, Anthony NOSSITER AUS, Christoph CHRISTEN SUI

Grand Masters: Michael MAIER CZE, Laurent HAY FRA, Paul McKENZIE AUS

Grand Grand Masters: Thomas SCHMID GER, John GREENWOOD GBR, Michael Staal DEN

Legends: 1. Henry Sprague USA, Magnus Olin SWE, Yury POLOVINKIN RUS

Super Legends: Richard Hart GBR, Pedro JIMENEZ-MEIFREN ESP, Ola M JOHANNESSEN NOR

Lady: Tina Sperl AUT

Crutch (11th): Taras HAVRYSH, UKR

Nations Cup: France, Sweden, Denmark

Sailing Club Trophy: WSV Het Witte Huis (The Netherlands), Kongelig Dansk Yachtclub (the Royal Danish Yacht Club), SRR Rochelaises

Art of Racing Prize: Otto Strandvig

Der var ca.35 i Masters klassen 40-49 år.

Der var ca. 100 i Grand Masters klassen 50-59 år.

Der var ca. 85 i Grand Grand Masters klassen 60-69 år.

Der var ca. 30 i Legend klassen 70-79 år.

Endelig var der 4 super Legends klassen +80 år.

Slutresultat
1    RUS 73 Vladimir KRUTSKIKH - M  6
2    CZE 1 Michael MAIER - GM  15
3    FRA 75 Laurent HAY - GM  19
4    AUS 221 Anthony NOSSITER - M  25
5    SUI 5 Christoph CHRISTEN - M  25
6    POR 51 Filipe SILVA - M  34
7    ESP 757 David TEROL - M  35
8    GER 193 Thomas SCHMID - GGM  41
9    AUS 22 Paul McKENZIE - GM  43
10    GER 707 Uli BREUER - GM  43

content-loader
content-loader
content-loader