Gå til hoved-indhold
Udstyr
Cable-free Code Zero, Lady Mariposa, Ker 46. Foto: Marcel Herrera
Udstyr
Vinderen af Offshore Worlds 2018, Team Santa med Maren Magda Book.

Elvstrøm Sails viser ny kabelfri Code Zero frem - god til bredere vindvinkler

Kabelfri Code Zero er en mellemting mellem en flad gennaker og en code zero. Sejlet er optimeret til en bredere vindvinkel, end ellers set. Dermed kræves færre sejlskift. Sejlet vises frem på Boat Show fra på fredag.

Af Troels lykke |

Et af de nye produkter, du vil få lejlighed til at høre mere om hos Elvstrøm Sails, er en kabelfri Code Zero.

Sejlet, der er en mellemting mellem en flad gennaker og en code zero, er optimeret til en bredere vindvinkel, end man ellers ser det. Dermed kræver det færre sejlskift om bord, fortæller Elvstrøm Sails i Aabenraa.

Det er især godt til spidse vinkler, og der er ingen blafrende agterlig på EPEX cable-free Code Zero-sejlet.

Sejlet skaber et godt tryk fremme i sejlet, hvilket er med til at balancere båden bedre. Samtidig er sejlet smart, da der ikke er et kabel i forliget, der fylder, når sejlet skal pakkes sammen.

Dansk forhandlernetværk er klar på bådmessen

- Vi stiller op med vores danske forhandlernetværk; Michael Olesen fra Nord, Thomas Taatø fra Øst samt Peter Westfal fra Syd samt folk fra Aabenraa, herunder sejlmagere, der helt sikkert vil sy nogle spændende ting på standen og være klar til en snak om sejlmageri, fortæller Lise-Lotte fra Elvstrøm Sails.

Hun fortæller videre om firmaets seks produktsegmenter:

- Vi glæder os til at byde velkommen på vores stand A-1328, i vores nye farverige univers med seks unikke produktsegmenter, som hver indeholder de produkter, der skal til for at realisere vores kunders drømme.

Sejlrester til tasker

Også andet end sejl kan findes på Elvstrøms stand i Fredericia:

- På standen syer vi sejlrester om til tasker i forskellige layouts; punge, små clutches og dokumenttasker. Ligesom du kan gøre et godt messekup på vores populære sejl tasker. Her møder du en sejlmager in spe og en verdensmester i Offshore Worlds 2018, Maren Magda Book. Så her er rig lejlighed til at få en god snak om sejl og sejlads, slutter Lise-Lotte.

Aarhus Internationale Sejlsportscenter vil være Sejlsportens forsamlingshus

- Skoler, klubber, foreninger, erhvervsliv og selvfølgelig elitesejlere bruger centeret, forklarer Thomas Capitani, der gør status, et år efter at Kronprinsen og Kronprinsessen indviede det roste Aarhus Internationale Sejlsportscenter.

Afstemning

Hvor tit træner du din fysik?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites