Gå til hoved-indhold
Tur
På turen kommer Hauke Griffel og Silje Waaler Pedersen blandt andet til at sejle i verdens længste fjord, Scoresby Sund. Foto: Privatfoto
Tur
Silje Waaler Pedersen er uddannet ubefaren skibsassistent fra skoleskibet Georg Stage. Foto: Privatfoto
Tur
Hauke Griffel arbejder til daglig som sikkerhedsansvarlig hos en klatrepark og er desuden bjergguide i de østrigske alper. Foto: Privatfoto
Tur
Tara, der oprindeligt bar navnet Dar Opola, har tidligere sejlet på ekspeditioner i Sortehavet og Middelhavet. Foto: Privatfoto
Tur
Ruten, som sejlerne regner med at følge på Grønlandsturen. Foto: Privatfoto

Silje og Hauke sejler til Grønland for at samle mikroplast

Udstyret med handsker, huer og varmt tøj går de unge sejlere til sommer ombord på en polskbygget stålketch. Målet er den barske, grønlandske østkyst, hvor nettet skal i vandet, og mikroplast hives ombord.

Af Sara Sulkjær |

Sejlerblodet flyder tilsyneladende hurtigt i danskernes åre, ikke mindst efter familien Behas eksotiske fortællinger i TV2-programmet Kurs mod fjerne kyster. 

Særligt unge danskere har fundet vej til sejlerkonvojen, der de sidste år har bragt flere over Atlanten til det varme Caribien. Men ikke alle drømmer om azurblåt hav og hvide palmestrande.

20-årige Hauke Griffel og Silje Waaler Pedersen på 25 år sætter i stedet kursen mod de kolde og golde kyster, når de i juni følger The Tall Ships Races til norske Bergen, hvorfra de den 22. juli vender stævnen mod Grønland.

Trawler for mikroplast

Med sin kultur for fiskefangst og smukke træhuse i alle regnbuens farver kaster de unge sejlere fortøjningerne hos et folkeslag, der ved første øjekast lever et liv i idyllisk balance med naturen. 

Under overfladen mærker grønlænderne dog om nogen konsekvenserne af den forurening, der er blandt de hotteste temaer i det 21. århundrede.

- Når vi ikke selv kan tage de store beslutninger, må vi i stedet gøre opmærksom på problemerne. Vi skal blandt andet trawle, ikke for at fange fisk, men for at få mikroplast i nettet og undersøge dens forekomst i den nordlige Atlant, forklarer Hauke Griffel.

Utallige undersøgelser er allerede sat i søen på den sydlige halvkugle, men følger de mikroskopiske plastpartikler strømmen, bør store dele af forureningen ledes mod nord.

- Det er det, der gør det interessant. Vi bidrager alle til forureningen af plast såvel som til forureningen af kviksølv. I den grønlandske nationalpark burde ikke findes store forekomster af kviksølv, udledningen i området taget i betragtning, understreger Silje Waaler Pedersen. 

Til dagligt læser den sejlerglade kvinde, der tidligere har sejlet på skoleskibet Georg Stage, biologi på universitet. Studier, hvortil hun desuden planlægger at tage en række prøver af kviksølvindholdet i havet.

Kæresten skal med hjem

Mikroplast og kviksølvundersøgelser er ikke det eneste, den biologistuderende tager ombord, når hun og den øvrige besætning efter ti dage uden landkending rammer Grønland i starten af august.

Kæresten Jesper, der i et år er udstationeret på Grønland under arktisk kommando, får ligeledes en plads ombord på båden ’Tara’, der ejes af hans far, Jørgen Krogh Johansen.

En erfaren sejler, der tidligere har været jorden rundt og ligeledes vil have skipperhatten på, når den polskbyggede båd fra 1958 sejler mod køligere himmelstrøg.

- Ketchen er bygget i tykke stålplader og er derfor meget solid. Faktisk er den allerede i topform efter flere langture, så vi behøver stort set kun at lave et grundigt tjek inden afsejling, fortæller Hauke Griffel, der de sidste tre år har sejlet på kortere ture med skipper Jørgen i ind- og udland. 

Hardcore omgivelser

Den stærke konstruktion kan meget vel blive nødvendig på den i alt 4.000 sømil lange sejlads. Under overfladen lurer store isbjerge, der kan være umulige at spotte fra dækket af den 60 fod lange båd:

- Østkysten, som vi skal sejle på, er hardcore. Selvom der burde være forholdsvis isfrit i sommerperioden, er isbjergene fortsat det største problem. Vores iskort bliver et afgørende hjælpemiddel, understreger Hauke.

Samtidig får sejlerne ikke glæde af de stabile vinde, som eksempelvis præger turen fra Europa til Caribien. 

I stedet venter hurtige vejrskift, der kan være yderst vanskelige at forudsige for såvel sejlere som professionelle meteorologer.

- Jeg er virkelig spændt på at se, hvor store bølgerne er. Jeg har fået ind i hovedet, at de kan være op til tyve meter, men da jeg spurgte Jørgen, sagde han: ”Nej, kun 15”. Det bliver spændende at se, om han jokede, fortæller Silje leende.

En ekstra udfordring

Ikke kun bølger og vind kan blive en udfordring på Nordatlanten. Også de kolde temperaturer nær frysepunktet må sejlerne vænne sig til:  

- Det er uden tvivl en ekstra udfordring at sejle i kulden og på mange måder mere ’tough’ end en sejltur til Caribien. Det er lige ’next level’, mener Hauke.

Særligt om natten vil temperaturerne dale. Mørket derimod bliver næppe et problem for den danske besætning. Netop her, langt mod nord, vil midnatssolen bringe lys på de lange nattevagter, mens også den unikke natur kan skabe glæde ombord:

- I princippet er der ikke så meget andet end naturen, men det er netop den, vi kommer for. Den er så rå og fuldstændig isoleret fra resten af verden, fortæller en begejstret Silje Waaler Pedersen.

Silje, Hauke og Jørgen forventer at være tilbage i Danmark i slutningen af august. Følg deres kølige sejltur mod nord på Instagram her.

content-loader
content-loader
content-loader