Gå til hoved-indhold
Udstyr
Black Friday lægger op til, ifølge amerikansk forbillede, at man sælger sine varer med en pris svarende til at der ikke er moms på dem.

Black Friday er også bådudstyr med stor rabat

Der er store penge at spare erfarer Minbaad.dk, der har taget temperaturen i bådbranchen vedrørende Black Friday den 29. november i år. En dag, hvor mange sejlere køber deres julegaver i sejlerbutikkerne, lyder det fra forhandlere vi taler med.

Af Troels lykke |

Black Friday er den største indkøbsdag i USA, og har i den grad også vundet indpas i Danmark - også i bådbranchen.

Den danske webhandel introducerede Black Friday tilbage i 2013, siden da er den almindelige detailhandel også fulgt med som kickstart til julehandlen, dagen falder ganske fornuftigt sidste fredag i november, hvor de fleste har fået løn.

Flere af de maritime webshops og detailbutikker er allerede ved at varme op med diverse VIP tilmeldinger, naturligvis for at få andel i julegavebudgettet til den travle sejler.

Watski kører på den store klinge´- med tyvstart

En af dem er Watski, der for tredje år i træk kører deres store Black Friday sale.

I anledning at det holder de for første gang i år VIP-shopping sale, altså en tyvstart - hvor du, hvis du tilmelder dig, kan få adgang til den store prisfest + 10 hemmelige super deals fra torsdag den 28. november kl. 18, fortæller Watski.

Det normale Black Friday sale starter 29 november fra midnat - så du har altså seks timers forspring, og du kan gøre gode kup på mere end 12.000 produkter, lyder det fra firmaet. Tilmeld dig Watskis VIP-sale her.

Watski: Største indkøbsdag på året

Anders Jessen fra Watski og Nautec, forklarer til minbaad.dk.

- Black Friday er den største indkøbsdag på året, kunderne har fået løn, det er snart jul, så juleønskerne er ved at være på plads. Vi ønsker naturligvis at marinebranchen skal få en del af kagen, derfor laver vi specielle tilbud til vores Nautec forhandlere, og Watski laver specielle tilbud på samme måde som alle andre webshops i marinebranchen. Selv mine  unger er begyndt at plage mig hårdt om hvad jeg ønsker mig til jul, så de kan købe det på Black Friday, og spare en masse penge, udtaler Anders Jessen.

Sejlerbixen i Struer rydder op

Af andre Black Friday aktører i vores branche findes Sejlerbixen i Struer, hvor chefen hedder Mads Bendix.  

Hos Sejlerbixen i Struer, har man også taget Black Friday til sig - og det er faktisk ikke første gang, man afholder Black Friday på de kanter.

- Det er selvfølgelig ikke gået ubemærket hen, at Black Friday er blevet en populær event i Danmark, og derfor hoppede vi også med på bølgen for et par år siden, udtaler Sejlerbixens ejer, Mads Bendix.

At Black Friday generelt har opnået en stigende popularitet, har man også mærket i Struer, hvor salget på dagen har været stigende. Derfor er det også en optimistisk butiksejer, der ser frem mod den 29. november: 

- Det store fokus på Black Friday er en god anledning til at få ryddet op i butikken og skubbe en masse varer over disken i en ellers forholdsvis stille periode. Som bådudstyrsbutik er man særdeles sæsonafhængig, og det er ingen hemmelighed, at dette års sejlersæson er lagt på is og først for alvor tør op, når forårssolen igen viser sig på himlen, siger Mads Bendix til minbaad.dk.

Ville være bedre om foråret

Mads er dog heller ikke i tvivl om, at salget ville være langt højere, hvis Black Friday lå i det tidlige forår:

-Det er klart at vi er lidt udfordret på årstiden, men vi vælger at se det som en kærkommen lejlighed til at få lidt kunder igennem butikken og webshoppen.

Og det er netop i butikken og på webshoppen, sejlerbixen.dk, at man på Black Friday vil kunne finde et hav af gode tilbud.

Hvilke tilbud der kommer på dagen, vil Mads ikke løfte sløret for, men han tør godt love, at der bliver noget for enhver bådejer: 

- Vi har udvalgt en lang række produkter, hvor vi har banket prisen godt i bund - og så kommer der nogle overraskelser i løbet af dagen. Jeg vil anbefale alle interesserede sejlere at tilmelde sig vores nyhedsbrev på hjemmesiden, hvor vi løbende løfter sløret for vores Black Friday udsalg. 

20 procent på alle varer i Aarhus Seashop

Allan Madsen fra Aarhus Seashop holder Black Friday på nettet og i butikken i Egå, hvor der sættes en pølsevogn op på dagen. Han forklarer til minbaad.dk

Black Friday er kommet for at blive og Black Friday er kun på Black Friday den 29. november i år, og mange køber faktisk deres julegaver den dag, så det er en af de helt store dage for os og vores kunder. Vi giver nemlig 20 procent på alle varer, det svarer til at man fjerner momsen på varerne, det er jo egenlig det, der er Black Friday, nemlig at det er 'sort'. Vi skal nu nok betale vores moms til Skattestyrelsen. Men vi har også enkelte varer, hvor vi giver 30, 50 og 70 procents rabat, siger Aarhus Seashop-forhandleren.

20 produkter sælges i Rungsted

Martin Rasmussen fra Shipshape i Rungsted fokuserer på 20 produkter.

- I år kommer vi til at gøre endnu mere ved det det. Black Friday er jo kommet for at blive. Bådbranchen må jo se at få en bid af kagen. På det her tidspunkt sker der jo ikke så meget, så for at undgå tomgang gør vi ekstra ud af det ved Black Friday. Vi fokuserer på 20 produkter, og jeg kan ikke afsløre prisen på dem, men kan love at den bliver god. Tilbuddet bliver kun på dagen på butik og på vores internetside.

content-loader
content-loader
content-loader