Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kort Nyt

Verdenspremiere på Boat Show: O-Pro-løsning forlænger sejlernes tid i Optimisten

Opti-jollens stævn og mast gøres længere med det nye koncept, der første gang vises i Fredericia fredag. Med O-Pro-løsningen kan større ungdomsejlere og tomandsbesætninger blive i Optimisten.

Af Sara Sulkjær |

De besøgende på Boat Show kan se frem til en vaskeægte verdensnyhed, når dørene åbnes fredag den 22. februar kl. 12.00.

Når den nye O-Pro-jolleløsningen første gang præsenteres for offentligheden, sker det nemlig i Messe C i Fredericia foran de 30.000 besøgende, der forventes at lægge vejen forbi udstillingshallerne.

Større sejl

O-Pro-løsningen bygger på en forlængelse af den populære Optimistjolle, som en stor del af messegæsterne uden tvivl har stiftet bekendtskab med i deres sejlerkarriere.

Med en stævn-og maste-forlænger, et større og mere moderne sejl og nogle forskellige justeringsmuligheder er målet netop at forlænge dette  oftest relativt korte bekendtskab mellem Optimistjolle og sejlere yderligere: 

- Den grundlæggende idé bag O-Pro er, at man for små midler og hurtigt kan omstille en Optimistjolle til en større og mere moderne jolle, som dels kan sejles af lidt større ungdomssejlere, og dels rummer mulighed for at sejle to sammen, forklarer udstillerne i en pressemeddelelse.

For nye ungdomssejlere kan vejen ind i sejlsporten ligeledes forenkles, da en instruktør nu uden problemer kan hoppe med ombord i jollen.

Enkel montering

At den nye løsning hurtigt og let kan monteres på Optimistjollerne, er en faktor, der samtidig kan få stor betydning for løsningens udbredelse i diverse sejlklubber landet over. 

Her kan instruktørerne minimere tiden på land, for i stedet at tage på vandet med de unge sejlere og guide dem under sejladsen.

Se O-Pro-løsningen i Boat Shows Hal C ved det store bassin på stand 2011.   

content-loader
content-loader
content-loader