Schönherr og Eli helt fremme ved Star-VM i sejlerparadis
Jørgen Schönherr og Jan Eli Gravad er efter tre sejladser på en femteplads ved VM i Starbåd, der sejles ud for rigmandsklubben Yacht Club Costa Smeralda på Sardinien.
Jørgen Schönherr fra Køge Sejlklub får nu bonus for sin træning i Starbåden, hvor supergasten Jan Eli, tidligere Soling-sejler, også er med i Porto Servo, Sardinien.
Mange fra verdenseliten er med i det 63 både store felt ved Star-VM. Den danske duo er pt. på en 5. plads, efter en 11, 7. og 14. plads, viser resultatlisten.
- Vi sejlede konservativt i lette vindforhold, men en masse både er lige i nakken af os, så vi skal gøre det godt i de sidste tre sejladser, forklarer Jørgen Schönherr på sin Facebook-profil.
Den norske sejler Eivind Melleby tog sejr i tredje sejlads. Se interview med ham her.