Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Podiepladserne efter tre sejladser på tre dage. Foto: Tom Bøjland.
Kapsejlads
Foto: Tom Bøjland.
Kapsejlads
Foto: Tom Bøjland.
Kapsejlads
Foto: Tom Bøjland.

A-Cat-sejlere fik tre sejladser og en masse ventetid til stævne i Rungsted

Tre sejladser på tre dage. Det var, hvad A-Cat-sejlerne fik til weekendens 'CPH Maydays' stævne i Rungsted, hvor der var masser ventetid til at udtænke nye systemer og konstruktioner. Lars Schrøder tog guldet foran Christian Nygaard og Thomas Paasch.

Af Maria Ravn Jürgensen |

I weekenden, 17.-19. maj, deltog A-Cat-sejlerne ved CPH Maydays i Rungsted, hvor navnet CPH Maydays lægger op til en hyggelig leg med dobbeltbetydningen af mayday.

- Sjovt nok bød førstedagen på forhold, der sagtens kunne have medført den meget bogstavelige betydning: Mayday, Mayday, Mayday - we are sinking!, fortæller Christian Nygaard fra "CPH Maydays".

Alle sejlere vendte dog sikkert tilbage til havn efter en enkelt sejlads, hvor der blevet sejlet sikkert, så antallet af kæntringer var i den lave ende.

Lars Schrøder, som ellers er mest trænet i sejlads på fladt vand, sejlede sig til førstepladsen med en klog og sikker sejlads.

Sent i havn

Lørdag var regnen, den hårde østenvind og de store bølger erstattet af en lang ventedag på havnen i vindstille og sol. Sidst på eftermiddagen fik sejlerne dog to sejladser i frisk vind, hvor Christian Nygaard var først i mål i første sejlads, mens Lars Schrøder lagde sig i spidsen i anden sejlads.

Tom Bøjland prioriterede en konfirmation og måtte indkassere to dyre DNC'er.

Sejlerne var først i havn omkring klokken 21.00, og de takker derfor de frivillige, som brugte dagen og aftenen på, at de fik gennemført et godt stævne.

Forudsigende rangliste

Søndag blev en lang og social dag på land. En dag, sejlerne selvfølgelig brugte klogt på at udtænke nye systemer og trailerkonstruktioner.

Omkring en halv times tid inden sejladserne blev afblæst, opdaterede Thomas meget forudsigende ranglisten.

Det blev guld til Lars Schrøder med serien 1,(2),1, sølv til Christian Nygaard, 3,(5),1 og bronze til Thomas Paasch med serien 2,(3),2.

Håber på flere unge

A-Cat-sejler Felix er 'bagmand' bag det nye A-Cat stævne CPH Maydays.

- Når ordet bagmand virker passende i denne henseende, er det med henvisning til, at Felix som med-planlægger af stævnet havde fået indført en præmie for bedste U25-sejler, fortæller Christian Nygaard og fortsætter:

- Resten af feltet kunne snildt have været far til Felix. Men stort tillykke til Felix med den første CPH Maydays U25 Champ titel. Vi håber selvfølgelig, der kommer flere nye unge til klassen, så Felix kan få lidt modstand i 2020, afslutter han.

content-loader
content-loader
content-loader