minbaad.dk
onsdag 14. november

80% af de startende både er foilende til EM for A-cats. Foto: Rafal Czepulkowski, FotoSurf.

100 A-cats stiller til start ved EM i næste uge - Fem danskere blandt

Fem danske både stiller op til EM for A-cats i Warnemünde i næste uge, heriblandt Thomas Paasch. Både foilende og ikke foilende både starter i én start.

Kapsejlads | 06-07-2018 16:31 | Af  Maria Ravn Jürgensen

I næste uge løber EM i A-cat af stablen i Warnemünde, Tyskland. EM afholdes i forbindelse med den klassiske Warnemünde Woche, hvor OK-jollerne afholder deres VM.

Tidligere AC-vindere deltager

Der er lige nu omkring 100 tilmeldte A-cats fra 14 forskellige lande, heriblandt Australien, Argentina og Tjekkiet. Adskillige tidligere verdens- og europamestre plus Americas Cup vindere deltager også, blandt andet Glenn Ashby, skipper og udvikleren bag NZs AC45.

Blandt deltagerne finder man også fem danske både, heriblandt Thomas Paasch.

Feltet er delt op i flyvende og flydende både, hvoraf 80% af bådene er flyvende.

- 50-60 årige mænd farer rundt overalt på banen og har en fest. Og det er heller ikke hårdt, A-cattens trapez betyder at der ikke er nogle videre fysiske krav, modsat de fleste andre en-mandsjoller, forklarer A-cat sejler Lars Schrøder.

Nyt design ikke hurtigere

- Der ser indtil videre ikke ud til at være større udviklingsspring. Hollandske DNA er kommet med opdateret design, men indtil videre har det ikke vist at det er markant hurtigere end det gamle, fortæller Lars Schrøder og fortsætter

- Og den anden store producent, polske eXploder, har fastholdt stort set samme design de seneste 3 år. Der udvikles fortsat på ror/sværd, og udviklingen har medført at flyvning bliver simplere og simplere. Næste skridt er flyvning på kryds, det er ikke helt på plads, men skal nok komme, afslutter Lars Schrøder.

Der er i alt planlagt 12 sejladser over fem dage, hvor alle både starter på samme linje.

Bookmark and Share




FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET