Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
'Logbog fra Wallenberg' er familiens Behas fjerde bogudgivelse. Foto: Forlaget Havana

Mikkel Beha skriver ny bog om Svalbard-sejladsen og afskeden med far Kløvedal

I december kastede Troels Kløvedal fortøjningerne til denne verden. Samtidig var familien Beha med far Mikkel Beha, på en længere sejlads mod nord. Det sidste år har derfor budt på op- og nedture for familiefaderen, der deler sine tanker og oplevelser i bogen 'Logbog fra Wallenberg'.

Af Sara Sulkjær |

Tre år brugte familien Behas to ældste sønner fra 2013 til 2016 på at sejle Jorden rundt i Jeanneau-båden Havana.

I kølvandet på sejladsen fulgte - foruden de populære TV-programmer 'Kurs mod fjerne kyster' - to bøger skrevet af far Mikkel Beha og sønnen Emil, der agerede skipper på jordomrejsen. 

Begejstring

Nu går familiefaderen solo. I sin nye bog 'Logbog fra Wallenberg' inviteres læseren ombord på familiens seneste sejltur mod nord.

En sejlads, der blev foretaget på det tidligere svenske redningsfartøj Wallenberg, som bragte de folkekære danskere fra København til den norske øgruppe i Nordishavet, Svalbard.

- Mikkel skriver med begejstring om at dykke med spækhuggere, sejle mod Polarhavet, overnatte under nordlyset i den iskolde Finnmark og tage på eventyr med første barnebarn ombord, fortæller familien på deres hjemmeside.

Kaptajn i eget liv

Det er ikke kun fascinerende sejlads og unik natur, der skildres i bogen. Afskeden med faderen Troels Kløvedal og den deraf følgende nye rolle som ældstemanden i søskendeflokken er ligeledes et emne, der får lov at fylde bogens 304 sider:

- Det er også en ærlig beretning om at stå midt i livet, om at turde at tage kaptajnsrollen i sit eget liv, om glæden ved fælles drømme og se dem blive til virkelighed, understreger langturssejlerne.

For 300,00 kr. kan bogen købes direkte fra familiens eget forlag her.

Kilde: Havana.dk

content-loader
content-loader
content-loader