Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Anna Livbjerg, Kaløvig Bådelaug, og Lars Johan Brodtkorb fra Norge på toppen af podiet. Foto: Mikkel Heick Mogensen.
Kapsejlads
Efter stævnet stod den på fire dages intens træning. Foto: Mikkel Heick Mogensen.

Europajollesejler Anna Livbjerg til tops ved påskestævne på Gardasøen

Traditionen tro var de danske og udenlandske Europajolle-sejlere ved Gardasøen i Italien for at tage hul på den nye sæson. Danskerne dominerede og tog således flere guld- og sølvmedaljer samt flere pladser i top-10 for både piger og drenge. Søren Johnsen var bedste mandlige sejler på 5. plads.

Af Maria Ravn Jürgensen |

28 danske Europajolle-sejlere brugte påskeferien ved Gardasøen i Italien, hvor de traditionen tro sejlede kapsejlads fra byen Torbole ved den nordlige ende af søen. Feltet var på 127 både, og blev derfor delt ind i to felter under kapsejladsen.

Blandet Garda-vejr

Sejladserne startede fredag den 13. april og varede til og med mandag den 15. april. Der var både typisk Garda-vejr med vind fra nord om morgenen, og en søbrise fra syd om eftermiddagen, men også atypisk Garda-vejr lyder det fra sejlerne.

Det danske hold dominerede både hos drengene og pigerne, som dog under selve sejladserne sejler i samme felt, men deles op når der uddeles præmier. 

Dansk dominans

Hos pigerne vandt Anna Livbjerg fra Kaløvig Bådelaug endnu engang, hvorefter Trine Bentzen fra Yachtklubben Furesøen fik sølv.

I drengefeltet blev bedste dansker Søren Johnsen fra Skive Sejlklub, som blev samlet 5'er. Lars Johan Brodtkorb fra Norge tog guld.

Danskerne tog således fire af top-10-pladserne hos drengene og seks af top 10-placeringerne hos pigerne, og med den start er de klar til de sidste to ranglistestævner i Danmark, inden det afgøres, hvem der kommer til henholdsvis VM, EM og NM.

Efter tre dages stævne fik sejlerne en velfortjent hviledag, hvorefter den stod på fire dages træningslejr, hvor taktik, sejlopsætning og læns blev trænet.

Danske drenge i top-10:

5. Søren Johnsen, Skive Sejlklub

6. Oliver Ørting, Præstø Sejlklub

7. Jonas Ullman, Sletten Sejlklub

9. Klaus Rønn Madsen, Bork Bådelaug

Danske piger i top-10:

1. Anna Livbjerg, Kaløvig Bådelaug

2. Trine Bentzen, Yachtklubben Furesøen

5. Clara Dahlberg-Garde, Yachtklubben Furesøen

6. Iben Dam Schmidt, Kaløvig Bådelaug

9. Marie Præst, Kaløvig Bådelaug

10. Mie Elbek, Kaløvig Bådelaug

Resultater kan findes her.

Solrød Strand-familier søger opti-grej donation til cubansk sejlerskole

2 sejlerfamilier fra Solrød Strand lejede i vinter en stor katamaran i en måned Cuba. Et møde med en cubansk sejlskoler med unge opti-sejlere efterlod et stort indtryk, og nu samler familierne grej ind til de cubanske sejlere. Læs flot beretning og se fotos.

Afstemning

Hvor tit træner du din fysik?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Sejlsportsligaen skydes i gang under vandsportsfestivalen Lyn-X Open

Lørdag den 25. maj åbner Sejlsportsligaens sæson, og Lynæs Sejl- og Kajakklub inviterer til en masse aktiviteter på havnen, herunder kite-boarding, saunagus og forskellige opvisninger, mens 1. divisions-sejlerne kæmper om guldet ved årets første stævne i Sejlsportsligaen.

Links til andre sites