Gå til hoved-indhold
I Kerteminde vandt Jacob Cholewa (øverst) foran Mads Lintrup Andersen (næstøverst) og Frederik Rask (fraværende). David Sander (bagerst til venstre) snuppede fjerdepladsen foran Christina Andersen (nr 2 fra højre) med svenske Sebastian Novak på 6.pladsen (bagerst til højre)Kapsejlads
I Kerteminde vandt Jacob Cholewa (øverst) foran Mads Lintrup Andersen (næstøverst) og Frederik Rask (fraværende). David Sander (bagerst til venstre) snuppede fjerdepladsen foran Christina Andersen (nr 2 fra højre) med svenske Sebastian Novak på 6.pladsen (bagerst til højre)

140 Europajoller sejlede i pinsen

I pinsen var 85 Europajoller til stævne i Kiel – og i SailXtreme, sejlede 55 både. Mathias Livbjerg, Kalvig, var bedste dansker i Kiel, mens Jacob Cholewa, Vedbæk, vandt SailXtreme.

Af Troels Lykke |

I Kiel vandt Sverre Reincke fra Tyskland foran Carl Hagberg, den stærke unge svensker med det danske talent Mathias Livbjerg, Kaløvig på tredjepladsen.

På 9. pladsen kom storesøster Anna Livbjerg, på 13. pladsen Malene Winther Olsen og  Frederik Andersen fik en flot 26. plads i det hårde felt.

I Kerteminde vandt Jacob Cholewa fra Vedbæk/SKS suverænt foran Mads Lintrup Andersen fra Sønderborg og Frederik Rask fra Skovshoved Sejlklub/Oure. David Sander fra Oure/SKS snuppede fjerdepladsen foran Christina Andersen med svenske Sebastian Novak på 6.pladsen.

Den unge Jacob Cholewa sejlede meget hurtigt. Måske fordi Jacob også er webmaster for europeclass.dk og går til eksamen, så det gælder om at blive hurtigt færdig. Jacob udtaler:

”Sail eXtreme  er som sædvanlig en fornøjelse at være en del af. Stævnet er utrolig professionelt udført, og alt spiller bare både til vands og til lands og fortsætter med et glimt i øjet

”Jeg synes det var rigtig positivt at se så mange nye ansigter blandt e-jolle sejlerne, og stemningen blandt sejlerne er rigtig god. Jeg har fornemmelsen af at alle føler sig velkommen i klassen, også  er det jo altid dejligt at have nogle flere konkurrenter man kan slå”.

Der er en del Optimistsejlere som allerede har besluttet at de rykket direkte videre til Europe, selv om det er en krævende jolle og en klasse med hård konkurrence.

Michael Cholewa, formand for Europe Class Denmark udtaler:

”Det ser ud til at fremgangen fortsætter i efteråret. Det er et godt eksempel på, at sejlerne fastholdes i sporten når der er valgmuligheder og de selv kan vælge.”

De næste store stævner er Nordisk Mesterskab i Sønderborg samt Europamesterskaber i Travemünde.

Forinden er der stor træningslejr den 4-8 juli i Kaløvig, hvor alle der skal ud og sejle for Danmark er velkomne. Se resultater og læs mere på www.europeclass.dk

content-loader
content-loader
content-loader