Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jens Fast sejler blandt andet med sin bror, Ole. Han sejler i en af de nyere Scankap 99er fra 1997, der er bygget i Kerteminde. Foto: Troels Lykke
Kapsejlads
Jubel på en lidt lille skammel i Ebeltoft.
Kapsejlads

Aarhus-sejler Jens Fast vandt 5. DM i ScanKap 99 i tæt opgør mod evig rival

Jens Fast vandt atter DM i Scankap 99. Han og gasterne Ole Fast, Henrik Andersen og Peter Vestfal slog til mod rivalen Sort Sol med Henrik Ilsvard, de to hold havde lige mange førstepladser.

Af Troels lykke |

Det gik atter godt for den nu 54-årige selvstændige ingeniør Jens Fast fra Aarhus Sejlklub, da han i Ebeltoft satte to førstepladser ind og vandt DM, viser resultatlisten.

Der gik for alvor rivalisering mellem de to hold, da nu også Jens Fast sejler med Elvstrøm Sails.

Jyden havde nemlig Elvstrøm-sælgeren fra Aabenraa, Peter Vestfal om bord, mens den anden Elvstrøm-sælger Søren Hansen gastede for Henrik Ilsvard i Sort Sol.

Slået med 1 point

Jens Fast og co. vandt med 1 point mindre., blandt 17 ScanKap 99ere.

- Der er nok blevet noget intern mobning på Elvstrøm-kontoret i Aabenraa, fortæller Jens Fast, da vi møder ham i Aarhus, et par dage efter sejren i Ebeltoft.

- Vi gik god fart i de meget varierende vindforhold. Vi sejlede kun fredag, da det blæste for meget om lørdagen, forklarer Jens Fast, der sejler i en af de nyere Scankap 99ere.

- Den er fra 1997 og er bygget i Kerteminde, siger den suveræne sejler, der snuppede sit 5. DM i klassen.

content-loader
content-loader
content-loader