Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
De livlige J/70ere kæmper på små baner, hvilket har givet stor succes i Sejlsportsligaen. Her tidligere fotos fra stævne i Lynæs. Foto: Frederik Sivertsen/Sejlsportsligaen

Ligaen er sejlsportens sprintdistance - fight i Skovshoved

Cirkus Sejlsportsliga kører igen på de ultra korte op-ned-baner i et af de fire årlige stævner. Kaløvig Cobras fører, men nu har KDY hjemmebane på Øresund. - Sejladserne svarer til et 100-meter-løb, hvor man giver ALT, hvad man har i sig, siger Faaborg-sejler.

Af Troels lykke |

Andet stævne ud af årets fire ligastævner begynder denne lørdag i Skovshoved med KDY som medvært.

Stillingen er lidt overraskende ikke med Frederikshavn Seahawks øverst, men de yngre sejlere fra Kaløvig Cobras. Cobras, som siden 2018 har planet derudaf både nationalt og internationalt.

Det fortæller Sejlsportsligaens PR-kvinde, Nynne Desiree Ammundsen i denne artikel.

Til første stævne i Lynæs kom også et helt nyt hold i top-3, hvilket giver yderligere spænding omkring ligaens resultater.

Selv de bedste bliver slået

Det var Sønderborg Pirates, der for første gang i Sejlsportsligaens historie stod på podiet, og det forventes, at holdet spiller videre med musklerne til weekendens sejladser. Rasmus Lumbye er dog stadig nervøs frem mod weekenden.

- Det gik exceptionelt godt til det første ligastævne, og vores målsætning er stadig at ende i midten af feltet. Vi er klar over, at det er et hårdt felt vi er oppe imod – man kan sagtens blive slået, selvom man sejler godt.

- Vejret ser lidt anderledes ud end til stævnet i Lynæs, men det, regner vi ikke med, får afgørende betydning, da vi godt kan navigere i et bredt vindspektrum, lyder det fra den 19-årige sejler fra Sønderborg, der repræsenterer Chia Piratas

100 meter løb

Faaborg Falcons er en af de klubber, som bruger Sejlsportsligaen aktivt, både på sociale medier med egen Facebookside, men også i klubben til at synliggøre partnere og ’de gode historier’.

Men hvad er det præcis Falcons er så vilde med? Anders Kongstad fortæller:

Sejladserne svarer til et 100-meter-løb, hvor man giver ALT, hvad man har i sig, og hvor de mindste fejl straffes ubeskrivelig hårdt. Følelserne sidder udenpå tøjet, og det er alt sammen med til at skabe en unik oplevelse. Det er unikt for sejlerne og publikum, der kan opleve sejladserne på tætteste hold. Men vigtigst er nok, at ligaen er et perspektivrigt og nytænkende initiativ og med til at rykke danske sejlsport i den rigtig retning.

Falcons fra Faaborg ligger lige nu nr. 12 (med 12 point) efter første stævne i Lynæs.

Seks år på bagen med liga

Startende på det sjette år er det tydeligt, at Sejlsportsligaen virker. Nytænkende og innovativ er ord, som gerne forsat skulle gennemsyre konceptet.

Nye værtsbyer, der vil vise deres unikke område frem for Sejlerdanmark, kommer stadig til, og der igen nye hold i 2. division. Vil man som klub sejle med i Sejlsportsligaen, skal man efter reglerne starte i 2. division.

Derfor vil stævnet i Skovshoved også blive brugt til at ’stoppe op’ og tænke over, hvordan man forsat kan udvikle verdens bedste Sejlsportsliga.

Sejlerne er primus motor og er dem, der skal bidrage med input til ’idébanken’, og så er det op til Sejlsportsligaen at realisere ambitioner og idéer.

Stilling og live-updates

Se stillingen her og følg med på samme link, når der sendes live fra lørdag formiddag:

https://danishleague2019.sapsailing.com/gwt/Home.html#/event/:eventId=3b99f589-6f41-44da-bef1-15e5806aa93a

Følg med via Facebook, SAP og Instagram hele weekenden:

www.facebook.com/sejlsportsligaen/

www.instagram.com/sejlsportsligaen/

https://danishleague2019.sapsailing.com/gwt/Home.html#/series/:leaderboardGroupId=1894888b-a5cc-4d3d-9335-7d4374b72e15

content-loader
content-loader
content-loader