Gå til hoved-indhold
Store både
Foto: Guardia Costiera
Store både

Vanskelig aktion: Den italienske kystvagt redder 12 grundstødte sømænd

Et italiensk fragtskib var lørdag nat i alvorlige problemer på Sicilien. Først flere timer senere var det muligt for redningsfolk at komme besætningen til undsætning. Se nervepirrende video.

Af Sara Sulkjær |

Vindstød på op til 50 knob var mere, end hvad det italienske fragtskib CRDY Blue lørdag nat kunne håndtere. 

I nattens mulm og mørke gik det 108 meter lange fartøj på grund ved Sicilien, hvor store bølger og en stærk vind pressede skibet og dens besætning mod den klippefyldte kyst.

Alle i sikkerhed

De hårde vejrforhold betød samtidig, at den italienske kystvagt måtte opgive at komme de nødstedte til undsætning. 

Først søndag morgen var vinden faldet til et sådant niveau, at det med helikopter var forsvarligt at hente de 12 ombordværende i sikkerhed:

- På trods af vedvarende dårlige forhold lykkedes det ved det første lys af daggry at redde alle sømænd, skriver redningstjenesten på Facebook.

Se en to minutter lang video fra den vanskelige redningsaktion øverst i artiklen.

Kilde: Corpo delle Capitanerie di Porto - Guardia Costiera

content-loader
content-loader
content-loader