Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kort Nyt

Vanddrone samler olie og plastik op fra havnebassin i Aarhus

Ny sejlende drone samler helt af sig selv det plastik op, der flyder rundt i havnen.

Af Troels lykke |

Vi kan lige så godt begynde at vænne os til det. I fremtiden vil vi møde flere autonome droner på vores vej - på vandet og i luften. Aarhus har netop fået landets første vanddrone, der ligger og sejler rundt i Aarhus Havn helt af sig selv.

- I første omgang kan den samle det plastik op, der kommer flydende ned af åen og ud i havnen, fortæller Bo Fristed, der er chef for ITK - innovation, teknologi, kreativitet - ved Aarhus Kommune.

Lader selv batterier op

Dronen kan selv samle affaldet sammen, tømme sig så der er plads til mere og sørge for at oplade batterierne. Men der er endnu flere innovative idéer på vej ind under plastikskjoldet på den 155 centimeter lange vanddrone, skriver Aarhus Stiftstidende.

Vanddronen er født i et samarbejde mellem Aarhus Havn, Aarhus Kommune og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Selve dronen koster 130.000 kroner, og hele projekt, "City Shark" kalder kommunen det, har et budget på en halv million kroner.

Kilde: Aarhus Stiftstidende

content-loader
content-loader
content-loader