Gå til hoved-indhold
Tur
Blikket må holdes skarpt, når der navigeres mellem de mange isbjerge langs den grønlandske østkyst. Foto: Privatfoto
Tur
En smukkere udsigt til morgenkaffen får grønlænderne næppe. Foto: Privatfoto
Tur
Kameraet må ofte hives frem fra tasken, når turen går til Grønland. Foto: Privatfoto
Tur
I varmt tøj holder gasterne nøje udkig på den polskbyggede ketch. Foto: Privatfoto
Tur
Isbjerge lurer så langt øjet rækker. Foto: Privatfoto

Silje og Hauke på Grønland: Frosne skøder og zig-zag mellem isbjerge

Tre gange blokerede isen vejen for de unge gaster, der måtte sno sig langs Grønlands østkyst. Nu befinder sejlerne sig i én af verdens smukkeste nationalparker, hvor den smukke og barske natur byder på fornemt bjørnebesøg og hurtigt-pakkende isflager.

Af Silje Waaler Pedersen og Hauke Griffel |

Med den lille, islandske klippeø Grímsey om styrbord og polarcirklen under kølen blev kursen endelig sat mod turens hovedmål: Grønland.

Vejrudsigten viste det sædvanlige stormvejr i det centrale Danmarkstræde, så kursen blev lagt med god overhøjde mod nord. Storsejlet blev rebet allerede i havnen - og det med god grund. 

Turen bød på et par meter høje bølger og vindstød på op mod 17 sekundmeter. 25 sømil fra kysten blev vi mødt af de første klumper is, og en fast is-vagt i stævnen var nu en konstant del af alle vagthold. 

Mod målet i midnatssolen

Alligevel må de grønlandske ånder have holdt hånden over os. Som isen blev tættere og tættere, faldt vinden til stort set ingenting, vandet blev spejlblankt, og tågen lettede en smule. 

Klokken var tre om natten, midnatssolen farvede himlen bag de fjerne bjergtoppe glødende orange, og vi gled stille tættere og tættere mod målet med frosne fald og skøder. 

I et kort øjeblik fik vi endda besøg af en isbjørnemor, der med sine to unger stille svømmede bort fra den ukendte silhuet af vores skib i morgenstunden. 

Tidligt om morgenen, lige da lyset for alvor brød frem, ankom vi til Scoresbysund, Østgrønland og lagde os for anker i bugten ud for byen.

Blokeret af isbælte

Efter opfyldning af proviant og en hurtig bunkring skulle vi videre mod nord. Ved sejlads i nationalparken er der påkrævet speciel SAR-forsikring, som er datobestemt, hvilket fastlagde vores besøg til en periode på ti dage. 

Kort efter afgang fra byen blev vi blokeret af et kæmpe isbælte, som snoede sig på tværs af hele fjordmundingen. Vores tre første forsøg på at komme igennem blev mødt af hurtigt-pakkende isflager, som konstant blokerede ruten. 

Først fjerde forsøg helt inde under kysten var succesfuld, hvor vi zig-zaggede os vejen igennem. Turen mod nord foregik langs kysten, indtil vi endnu en gang mødte en milevid mur af isbjerge, og vi måtte gå et par mil ud i Nordatlanten for at finde et hul. 

En god dagssejlads nordpå fandt vi så åbningen til Kong Oscars Fjord og kunne efter en nem passering af endnu et bælte bevæge os ind i det dybe fjordsystem i den sydlige del af verdens største nationalpark. 

Pludselig afgang i nattemørket

Første stop i parken var hos Forsvarets Vagt Mestersvig, hvor vi i meget sommerlige forhold med op til 24 grader og sol fik foretaget ekspeditionskontrol, hvorefter vi officielt kunne fortsætte eventyret. 

Her fik vi for første gang rigtigt sat vores gyngende søben på fast grønlandsk jord og tog på en lille tur ind i landet til en forladt mineby, som til stadighed afgav en svag stemning af liv og effektivitet på trods af 30 års forfald.  

Efter Mestersvig lagde vi os for anker i en lille hyggelig bugt ved den lille ø Maria Ø, men måtte på grund af dårligt bundhold og for kraftig vind bevæge os videre midt om natten. 

Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget. 

Den tidlige afgang betød, at morgenvagten foregik i det vildeste lys fra solen, som stille tittede frem bag de omkring 1500 meter høje, fuldstændig lodrette klippevægge, som afgrænser de enorme isfyldte fjorde. 

Konstant is- og bjørnevagt

Målet for dagens sejlads var bunden af Isfjorden, hvor to separate gletsjere munder ud i fjorden og producerer en evig strøm af isbjerge i de mest mageløse formationer og farver. 

Grundet vores forspring på godt seks timer fortsatte vi samme dag videre mod Blomsterbugten, hvor vi allerede henad eftermiddagen kunne smide krogen. 

Af to omgange, grundet behovet for konstant is- og bjørnevagt, blev der sat hold i land, som kunne vandre ind til en lille sø i indlandet, og som på vej hjem kunne nyde udsigten til en flok moskusokser, som roligt græssede på de stejle klippevægge blot et par hundrede meter fra tilskuerne. 

Efter vandreturene blev den begivenhedsrige dag afsluttet på hyggeligste vis med biograf på storskærm i skibets salon, og hvilken anden film at se en sådan tirsdag aften for anker i de nordøstgrønlandske fjorde end ”Martha”.

De næste par stop i nationalparken byder blandt andet på et besøg i Nordfjorden, hvilket du kan læse mere om i en senere blog her på Minbaad.dk.

content-loader
content-loader
content-loader