Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
DN isbåde på Fyn var i problemer. Flere politikredse advarer om at færdes på isen. Foto: Localeyes

Isbåd gennnem isen på Fyn - sejler måtte reddes

To kilometer fra land brød mand i 50'erne gennem isen i sin isbåd, og var ikke i stand til selv at redde sig ind til land. Stor redningsaktion med helikopter, dykker og andet blev sat i gang. Kort tid efter røg endnu en isbåd gennem isen, men denne gang fulgte sejleren ikke med.

Af Troels lykke |

En mand i 50'erne måtte fredag  reddes op fra vandet, efter at han var røget gennem isen på Aareskov Sø ved Korinth mellem Faaborg og Ringe.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Lars Thede til Ekstra Bladet.

Ulykken blev anmeldt til alarmcentralen klokken 13.44. Manden var på det tidspunkt ude på søen på en isbåd.

Cirka to kilometer fra land brød manden imdilertid gennem isen i sin isbåd, og han var ikke i stand til selv at redde sig ind til land.

Halvanden time senere røg en isbåd igennem igen

Knap halvanden time senere var den imidlertid gal igen, fortæller Lars Thede.

- Der er åbenbart en tendens til, at folk tager af sted på de her isbåde. Ved den anden indsats var det heldigvis kun båden, der var gået gennem isen, og tre personer stod nu og kiggede på det. Men det er lige så galt. Det har altså ikke været koldt længe nok til, at isen er sikker at færdes på, siger Lars Thede til Ekstra Bladet. (se video fra Local Eyes)

Der skal være frost i en uge

Lars Thede fortæller, at det er en tommelfingerregel, at det skal have været uafbrudt frost i en uge eller mere, før isen er sikker nok. Og så lang tid er der slet ikke gået endnu.

- Enhver fornuftig burde tænke sig til, at det er forkert at gå ud på isen, siger Lars Thede.

Kilde: Eb.dk

content-loader
content-loader
content-loader