Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
De to Arconaer kan du se på Copenhagen Boat Show frem. Arcona 465 er primært bygget i kulfiber og har kulfibermast på. PR-foto
Kort Nyt
Arcona 435 blev European Yacht of the Year 2019. Specielt for dens fantastiske sejlegenskaber. Her ses apteringen i en lys, moderne udgave. PR-foto

Svenske Arcona 435 og Arcona 465 Carbon til Copenhagen Boat Show i dag

Nu gælder det. Den flydende bådudstilling i Ishøj starter kl 10 i dag. To af bådene er de yderst velsejlende European Yacht of the Year Arcona 435 og storesøsteren Arcona 465, som der netop er solgt to af til Rungsted i forbedret version.

Af Troels lykke |

I dag kan man se de to Arconaer i Ishøj og frem til søndag.

Først lidt om Arcona 435eren, som minbaad.dk har testet. En båd hvor vi blev revet med på grund af virkelig gode sejlegensskaber eg blev ganske enkelt revet med under testen i Stockholm.

Det blev flertallet også i European Yacht of the Year, der valgte båden som årets båd i performance-klassen i år.

Nu er der solgt en til Rungsted og den vises frem på Copenhagen Boat Show. Det er en båd til tur- og kapsejlere.

Båden spurtede afsted i 5-6 m/sek. da vi var syd for Stockholm i Oxelösund og teste.

Kæmpe sejlareal på 20 meter mast

Storsejlet er på 61,9 kvadratmeter og fokken på 52 kvadratmeter fik virkelig båden til at accellerere så smilene kom frem. Her er masser af sejl på en mast på lige over 20 meter.

På kryds sejlede vi 7,8 knob i snit i 6 m/sek., og faldt vi fra 39 grader til 42 grader steg farten uden problemer til 8,2 knob, viste kortplotteren fra B&G.

I forhold til den tidligere Arcona 430 er denne båd med langt større og mere funktionelt cockpit, og med dejlig plads til at styre fra, enten hvis du står bag rattet eller sidder ude i siden.

Båden, der nu er 100 kilo lettere, og nu vejer 9 tons, er blevet bredere agter til, men samtidig er Arcona 435eren blevet mere ret og smal fortil, men også agter er linjerne skabt, så båden sikrer et bedre slip. Det skal opleves. Arcona 435 koster fra 3.209.500 kr.

Arcona 465 Carbon version to

Arcona  465 Carbon ny model fra i år pris, den er lidt dyrere og koster fra 4.183.500 kr. Båden, der vises frem, er en del opgraderet, blandt andet med kulfibermast og kulfiberror og en del vægtoptimeringer.

Kølen er også gjort 10 centimeter lavere, så den nu stikker 2,40 meter. Der er nu solgt to af disse fartmaskiner til Rungsted.

Båden er gjort stærkere og lettere end den forrige Arcona 453 Carbon, forklarer en af de nye ejere, Carsten Dilling, der i dag skal sejle DH-DM i Juelsminde.

Båden er til både tur- og kapsejlads og det kommer til at gå stærkt, for spileren alene er på 225 kvadratmeter.

Bådene forhandles af Skovgaard-Mortensen i Hundige.

content-loader
content-loader
content-loader